Kina åbner for private landbrug

Politiken tirsdag: Kina sætter store ressourcer ind på at holde den sociale krise i landet fra livet. Utilfredse bønder skal have støtte, og nogle skal til og med have lov til at eje jorden, lovede ministerpræsident Zhu Rongji i går. Udspillet stammer fra ministerpræsidentens årlige rapport, som han i går fremlagde i Beijing ved åbningen af den nationale Folkekongres' årlige samling. Folkekongressen er Kinas udgave af et parlament. Den økonomiske satsning fortsætter for fuld kraft. Derimod var det politiske budskab præget af større træghed end i mange år. Zhu Rongji var for eksempel fuldstændig uforsonlig i forholdet til meditationsbevægelsen Falun Gong. »Den er en umenneskelig kult, som samarbejder med nationale og udenlandske kræfter, der er fjendtligt indstillet over for vor socialistiske regering«, sagde ministerpræsidenten. Men frem for alt var han opmærksom på bøndernes stadig mere udsatte situation. De har måttet se deres indkomster stagnere eller falde i de seneste år. Forholdene på landet kan forværres yderligere, når Kina senere i år efter lange forhandlinger bliver optaget i Verdenshandelsorganisationen WTO. Så må landets offentligt støttede landbrug begynde at konkurrere med effektive udenlandske jordbrug. Bønder må eje jorden Et af ministerpræsidentens forslag går ud på at give visse bønder ejendomsret over jorden. I dag ejer staten al landbrugsjord og forpagter den ud til bønderne via en kontrakt, der løber over 15-30 år. Dette er et ømtåleligt punkt. Der findes stadig konservative kræfter i kommunistpartiet, som er på vagt over for alt, hvad der ligner en afvikling af socialismen. Når regeringen alligevel er parat til at tage et så radikalt skridt, tyder det på, at den betragter situationen som så alvorlig, at alle udveje må afprøves. I områder, hvor en sådan reform er mulig, kan retten til jorden overføres, sagde Zhu Rongji. Han sagde også, at de små byer i landområderne skal have lov til at vokse, fordi de kan give beskæftigelse til bønder, der er blevet overflødige. Overskuddet på arbejdskraft i landbruget anslås til mindst 100 millioner mennesker. I alt bor der cirka 850 millioner på landet. Grøn debat Bøndernes problemer forværres af miljøkrisen - som de også selv bidrager til. Vandmanglen i det nordlige Kina er nu så alvorlig, at selv den Gule Flod løber tør næsten hver sommer. Op mod to tredjedele af Kinas byer mangler vand, og på landet har konflikter om vand ført til optøjer. Alt for intensivt jordbrug og kvægavl har sammen med ukontrolleret vandforbrug i industrien udløst krisen. Den har også ført til, at ørkenområderne bliver stadig større - selv meget tæt på hovedstaden Beijing. For at forsøge at råde bod på det satser regeringen specielt på miljøet de næste fem år, sagde ministerpræsidenten. Frådser med vandet Delegerede på Folkekongressen udtalte, at de også ville tage miljøspørgsmålet op. Gao Guizhen fra det indre Mongoliet klagede over for nyhedsbureauet Reuters over, at hendes egen by frådsede med vandet. Hun ville lovgive om genbrug. Regeringen fortsætter ligeledes med at træffe stimulerende foranstaltninger, for at den økonomiske krise i byerne ikke skal slå over i social uro i endnu højere grad, end tilfældet er nu. Målet er at holde den officielle arbejdsløshed under fem procent.