Jura møder menneskelig lidelse

Lyt til artiklen

Politiken tirsdag: Enhver kunne vælge mellem to versioner af virkeligheden, da Sydafrika i går indledte et længe ventet opgør med verdens største medicinalfirmaer om adgang til billigere medicin. Den lettest forståelige version af sagen blev præsenteret uden for landsretten i Pretoria, hvor plakater krævede »liv før profit«. Ifølge aids-aktivisterne handlede det juridiske slagsmål inde i retsbygningen om, at en grådig medicinalindustri vil forhindre Sydafrika i at importere og producere billig kopi-medicin til landets 4,3 millioner hiv-positive. »Sagen kunne være undgået, hvis medicinalfirmaerne havde en fornemmelse af, hvad der sker ude i virkeligheden«, sagde Thanduxolo Doro, en af de mange hiv-positive demonstranter. Kan blæse på patenter Så enkelt blev sagen ikke præsenteret for dommeren. Advokater for 39 internationale medicinfirmaer mener, at Sydafrika med en omdiskuteret ny lov kan blæse på patenter og producere og importere alt fra hovedpinepiller til aids-medicin. Loven blev vedtaget i 1997. Den giver landets sundhedsminister vidtstrakte rettigheder til blandt andet at: kræve såkaldt generisk substitution, hvor apoteker skal tilbyde billigere kopimedicin, når det er til rådighed oprette en priskomité, hvor medicinalindustrien skal retfærdiggøre sine priser tillade parallelimport, som handler om at skaffe en given medicin, hvor den er billigst i verden. Regeringen forsøger at. føre sin ret til billigere medicin ud i livet på en langt hurtigere måde« »Vi mener, det giver sundhedsministeren uhindret adgang til at tilsidesætte medicinpatenter i Sydafrika«, hed det før retssagen i en udtalelse fra Mirryena Head, der er chef for medicinproducenternes sammenslutning i Sydafrika, PMA. Undtagelser kommer Sydafrika tilgode Sydafrika og andre u-lande har på deres side en rimelig grund til at tvivle på medicinalindustriens gode vilje. Under store fanfarer lovede fem medicinalfirmaer sidste år i maj at sænke priserne. Men foreløbig har de med få undtagelser ikke leveret. To af undtagelserne er kommet Sydafrika til gode: Pfizer har lovet gratis at levere medicinen flucanozole mod svampeinfektioner i hjernen og spiserøret, der rammer mange hiv-positive. Og Boehringer Ingelheim har ligeledes stillet midlet Nevirapine gratis til rådighed. Nevirapine nedsætter risikoen for, at gravide overfører smitten til deres fostre. Men producenten klagede for nylig over, at Sydafrikas medicinalnævn efter mere end et halvt år - og trods løfter om hastebehandling - endnu ikke har godkendt midlet. Nødklausus Tilsvarende vil medicinalindustriens advokater i denne uge kunne argumentere for, at Sydafrika for længst kunne have sikret sine hiv-smittede billigere medicin, hvis det var det egentlige formål med den omdiskuterede lov. Landet har i over tre år kunnet udnytte en nødklausul i verdenshandelsorganisationen WTOs traktat til at erklære aids for en trussel mod landets sundhed. Derefter kunne Sydafrika have importeret eller produceret kopi-medicin. Vi mener, det giver sundhedsministeren uhindret adgang til at tilsidesætte medicinpatenter« Sydafrika kunne med andre ord helt legalt have gjort, hvad medicinalindustrien nu slæber landet i retten for. Men kun for aids-medicinens vedkommende. Der er flere grunde til, at det aldrig skete. Den vigtigste er frygten for handelssanktioner. En anden årsag til nøleriet synes at være, at regeringen ville stå med en gigantisk regning, hvis den pludselig begyndte at tilbyde behandling til de 4,3 millioner hiv-smittede. Udgifterne til medicin ville hurtigt blive overskygget af behovet for flere læger og andre udbygninger af sundhedsvæsnet. Kan trække ud i årevis Trods WTO-reglernes eksistens har Sydafrika også gode grunde til at forsøge sig med egen lovgivning. WTO-reglerne kræver, at beslutningen om at importere eller producere kopimedicin kan afprøves i retten. Den slags sager kan trække ud i årevis. »Regeringen forsøger derfor at lave nogle rammer, hvor den kan føre sin ret til billigere medicin ud i livet på en langt hurtigere måde«, siger Mark Heywood, næstformand i Treatment Action Campaign - en ikke-statslig organisation, der i går forsøgte at få lov at tale de hiv-positives sag under den kommende uges retsmøder. For Sydafrika handler sagen med andre ord om en genvej til generelt billigere medicin til et udsultet sundhedsvæsen. For medicinalindustrien handler det om at dæmme op for u-landenes forsøg på at skaffe sig alternativer til deres produkter og dermed true overskuddet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her