Valg i Uganda igen udskudt

Ugandas valgkommission har besluttet at udskyde præsidentvalget, der oprindeligt skulle have været holdt den 7. marts, til den 12. marts. Det sker efter aftale med de i alt seks præsidentkandidater. Det er anden gang, at præsidentvalget udskydes. Første gang blev valget udskudt med én dag fra den 6. marts til den 7. marts for at sikre, at valgdagen ikke faldt sammen med en muslimsk helligdag, der falder enten den 5. eller den 6. marts - afhængigt af hvor på himlen månen befinder sig. Forvirring om vælgere Denne gang er det forvirringen omkring antallet af stemmeberettigede vælgere, som har ført til diverse beskyldninger om planlagt valgsvindel, der fået valgkommissionen til at udskyde valgdagen. Valgkommissionens skøn over antallet af vælgere har været omstridt, siden det blev offentliggjort 20. februar. Valgkommissionen meddelte dengang, at antallet af vælgere var 11.025.123. Det er 1,6 millioner flere vælgere end ved folkeafstemningen 29. juni 2000, hvor godt 9,5 millioner ugandere var stemmeberettigede. Dengang sagde 91 procent af uganderne ja til at bevare 'det partiløse demokrati' i Uganda, hvor præsident Yoweri Musevenis enhedsbevægelse 'The Movement' er eneste aktive politiske organisation. Valgdeltagelsen var imidlertid lav, og da regnskabet skulle gøres op, var antallet af ja-stemmer færre end det antal vælgere, der blev hjemme eller stemte nej. For mange vælgere På Ugandas uafhængighedsdag i oktober 2000 sagde Museveni i øvrigt, at han mente, at antallet af stemmeberettigede var for stort i forhold til det reelle tal. En udtalelse, der, hvis den er rigtig, vil betyde, at den procentvise andel af ja-stemmer var større, end optællingen viste. Efter offentliggørelsen af den pludseligt store stigning i antallet af stemmeberettigede vælgere forud for præsidentvalget, kom Ugandas Statistiske Bureau (UBS) da også på banen med en erklæring om, at det tal, valgkommissionen har offentliggjort, ikke kan være rigtigt. UBSs direktør, James Mubiru", sagde, at Ugandas befolkning på henved 21,4 millioner mennesker generelt set er ung med 52 procent under 15 år. På den baggrund mente Mubiru, at den del af befolkningen, der er over 18 år, ligger på mellem 40 og 42 procent, svarende til et stemmeberettiget vælgerkorps på cirka 8,9 millioner mennesker. En klog beslutning Danmarks ambassadør i Uganda, Flemming Bjørk Pedersen, betegner beslutningen om endnu en gang at udskyde valget som "fornuftig og gennemtænkt". »Man har ønsket at få flere dage til at gennemgå registrene og sikre, at listerne kun indeholder folk, der er fyldt 18 år, er i live og i øvrigt er ugandiske statsborgere. Samtidig har der, som dagene er gået, vist sig en nagende tvivl om, hvorvidt man ville være i stand til at få valgkortene ud til de fjerneste dele af landet. Og forfatningsmæssigt er beslutningen i orden. Den 12. marts er den sidste dag, det forfatningsmæssigt er lovligt at holde valget", siger Bjørk Pedersen. Når der nu er opstået tvivl og fremkommet beskyldninger, så er det ifølge Bjørk Pedersen godt, at man nu gør et forsøg på at "eliminere tvivlen". Uganda har ikke som Danmark et centralt personregister, og da vælgerne selv kan bestemme, om de vil stemme der, hvor de oprindeligt kommer fra, eller der, hvor de er bosat, er der givetvis tale om en vis dobbeltregistrering. Døde vælgere Folk har en tendens til ved parlamentsvalget at ville tage "hjem" og stemme der, hvor de kender de folk, der stiller op, og deres familier. Men ved præsidentvalget er der mange, der stemmer der, hvor de bor. Det betyder, at de kan være registreret to steder. Mangelen på central regeringstrering betyder også, at folk, der er døde, fortsat kan optræde på vælgerlisterne. Det samme kan folk fra nabolandene, der har slået sig ned i Uganda, men som ikke er statsborgere. Når det er vigtigt at forsøge at eliminere den tvivl, der er opstået, skyldes det blandt andet, at forskellen mellem valgkommissionens skøn over antallet af vælgere og det, som såvel Ugandas Statistiske Bureau som folk i almindelighed mener, er så enorm. Måske en forskel på over en million stemmer. Hård kamp mellem kandidater Og en million stemmer gør en forskel, når valget synes at indsnævre sig til en hård kamp mellem de to førende præsidentkandidater. Ved præsidentvalget udfordres Yoweri Museveni, der har siddet 15 år ved magten, heraf de seneste fem år som folkevalgt, af fem kandidater. Fire af kandidaterne spås stort set ikke en chance, men Musevenis tidligere kampfælle, livlæge under borgerkrigen og mangeårige fortrolige Kizza Besigye er på få måneder stormet så meget frem i meningsmålingerne, at han ser ud til at kunne give Museveni kamp til stregen. I den seneste meningsmåling, der blev offentliggjort i den uafhængige avis The Monitor tirsdag, spås Museveni at få 50,6 procent af stemmerne, mens Besigye står til at få 38,3 procent af stemmerne. De øvrige fire kandidater vandt i målingen opbakning fra tilsammen 10,2 procent af vælgerne. For at vinde skal en kandidat sikre sig mindst 50 procent af stemmerne. Ellers skal der være omvalg mellem de to kandidater, der får flest stemmer. Får Museveni ikke 50 procent, venter flere iagttagere, som Ritzau har talt med, at Museveni vil tabe i anden runde, for så vil de fleste af de fire mere ubetydelige kandidater opfordre deres tilhængere til at stemme for Besigye.