Diplomatisk krig om Kaukasus

Præsident Medvedev for bordenden under regeringsmødet i Sotji, hvor også hans forgænger, den nuværende ministerpræsident Putin (nr. 4 fra venstre) deltog.
Præsident Medvedev for bordenden under regeringsmødet i Sotji, hvor også hans forgænger, den nuværende ministerpræsident Putin (nr. 4 fra venstre) deltog.
Lyt til artiklen

Krigen på ord og diplomati er begyndt.

Det er Rusland mod Vesten, men slet ikke som i den Kolde Krigs tid. Og heller ikke noget, der ligner Ruslands krigsførelse mod Tjetjenien i 1990'erne.

For denne gang har Rusland de lokale befolkninger med sig i de georgiske udbryderregioner Abkhasien og Syd-Ossetien.

De toneangivende vestlige lande havde advaret Rusland mod yderligere skridt efter den kortvarige lynkrig mod georgiske regeringsstyrker. Men lige lidt hjalp det. I dag har den russiske præsident Dimitrij Medvedev anerkendt begge regioner som uafhængige stater.

Medvedev opholdt sig i byen Sotji nær Sortehavet og grænsen til Abkhasien, da han via tv gav meddelelsen.

Militærbase og venskabsaftaler
Syd-Ossetien har allerede bedt Rusland etablere en militærbase på løsrivelsesregionens territorium.

Endvidere vil Rusland indgå såkaldte venskabsaftaler med både Syd-Ossetien og Abkhasien.

Det har præsident Medvedev skrevet under på i to dekreter. Herefter skal Ruslands udenrigsministerium oprette diplomatiske forbindelser til områderne og udarbejde samarbejdsaftaler. Ruslands forsvarsministerium skal opretholde fred i områderne, indtil der er indgået aftaler, skriver nyhedsbureauerne.

Selve begrebet 'venskabsaftaler' bringer mindelser om de særlige aftaler med landene i Øst- og Centraleuropa under den Kolde Krig, hvor datidens Sovjetunionen forbeholdt sig retten til at intervenere i de mindre naboers forhold, hvis der her udviklede sig forhold, som blev ansat for uacceptable. På denne baggrund intervenerede sovjetiske styrker i Ungarn i 1956 og i Tjekkoslovakiet 1968.

Spage vestlige reaktioner
Hverken i 1956 eller 1968 var de russiske invasionsstyrker inviteret. Det er imidlertid tilfældet denne gang. De abkhasiske og syd-ossetiske myndigheder vil hjertens gerne have russerne til at blande sig. Og de har opbakning hos et flertal af befolkningerne, tyder alt på.

Indtil videre er reaktionerne fra vestlige lande spage.

Storbritanniens og Tysklands regeringschefer kalder udviklingen for 'uacceptabel'. Den amerikanske udenrigsminister Condoleeza Rice begrænser sig til at 'beklage' den russiske beslutning om anerkendelse.

»Det er en meget ulykkelig udvikling«, siger Rice, der tilføjer, at USA vil blokere i FNs Sikkerhedsråd, at Rusland forsøger at opnå international accept af de to regioners løsrivelse.

Også Natos generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer siger, at den russiske anerkendelse af de to regioner må afvises.

»Det er en direkte overtrædelse af talløse resolutioner i FN’s Sikkerhedsråd vedrørende Georgiens territoriale integritet - resolutioner, som Rusland selv har støttet Natos generalsekretær«, siger de Hoop Scheffer i en erklæring.

De Hoop Scheffer henviser indirekte til, at russiske styrker beholder flere kontrolposter i Georgien efter konflikten om det oprørske Sydossetien, der blev udløst af et georgisk angreb tidligere på måneden.

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), som skal fremme fred og demokrati i området, erklærede, at Rusland krænker grundlæggende OSCE-principper.

Nato-samarbejde reduceret

I Moskva siger en russisk topdiplomat med ansvar for forbindelserne til Nato, at en række planlagte besøg om samarbejdsaktiviteter er blevet aflyst. Natos generalsekretær Jaap de Hoop Scheffers forestående besøg i Moskva er således blevet udskudt på ubestemt tid.

Nato-skibes anløb i russiske havne er blevet suspenderet. Fælles militære øvelser er indstillet. Nato-officerers besøg på russiske militære akademier er indstillet.

Dog er det russiske samarbejde omkring Natos indsatser i Afghanistan ikke påvirket.

Flemming Ytzen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her