Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Obama: BP skal betale inden for en måned

Oliekatastrofe. En pelikan er indsmurt i olie ved Louisianas kyst.
Oliekatastrofe. En pelikan er indsmurt i olie ved Louisianas kyst.
Lyt til artiklen

Det britiske olieselskab BP, der er ansvarlig for det massive olieudslip i Den Mexicanske Golf, får sammen med en række andre parter i sagen en regning på 69 millioner dollar - over 419 millioner kroner - fra den amerikanske stat.

Regningen skal dække de amerikanske myndigheders foreløbige udgifter til oprydningen efter olieudslippet, der er den værste i USA's historie. Det skriver Ritzau.

LÆS ARTIKEL Professor: Olieulykken i USA uden fortilfælde

»Obama-administrationen har i dag sendt en foreløbig regning på 69 millioner dollar til BP og andre ansvarlige parter for arbejdet med at rydde op efter oliekatastrofen«, lyder det i en erklæring fra den amerikanske regering.

Den oplyser også, at man fortsat vil sende regninger til BP for at få dækket omkostningerne for oprydningsarbejdet.

»Administrationen forventer en hurtig betaling og vil, hvis det er nødvendigt, tage yderligere skridt for at sikre, at BP og de andre ansvarlige parter - og ikke de amerikanske skatteydere - betaler alle udgifter«, hedder det videre.

BP har fået indtil 1. juli til at betale regningen.

Præsidenten vred

I aftes sagde præsident Barack Obama i et interview med talkshow-værten Larry King, at han er »rasende over hele situationen«, fordi »nogen har ikke gennnemtænkt konsekvenserne af deres handlinger«.

Obama tilføjede, at han ikke følte, han havde set tilstrækkelig hurtig respons fra BP.

Præsidenten ventes igen i dag at aflægge besøg ved staten Louisianas kyststrækning mod Den Mexicanske Golf, hvor der fortsat kæmpes for at begrænse de værste miljømæøssige skader efter olieudslippet.

LÆS OGSÅ Oliepøl er tæt på Floridas hvide strande

Katastrofen i Golfen har også fået USA's præsident til at udsætte en planlagt rejse i denne måned til Australien og Indonesien. Det er anden gang på to måneder, at oliekatastrofen har fået Obama til at udskyde besøget til de to lande.

Imens er de amerikanske forbrugere begyndt at give deres utilfredshed med BP fri luft.

På de sociale it-netværk Facebook og Twitter giver folk udtryk for deres vrede, og ifølge Reuters demonstreres der flere steder på tankstationer.

Kaare Skovmand

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her