Indisk giftkatastrofe spøger stadig

For 20 år siden indtraf historiens værste industrikatastrofe, da Union Carbides pesticidfabrik i Bhopal i Indien blev ramt af et giftigt gasudslip. 7.000 mennesker døde på stedet, og adskillige tusinde blev alvorligt syge. Men ofrene har endnu ikke fået tilstrækkeligt store erstatninger, og de ansvarlige virksomheder er ikke blevet straffet, fremgår det af en ny undersøgelse gennemført af menneskeretsgruppen Amnesty International. En generation efter katastrofen har de overlevende hverken modtaget deres retsmæssige erstatning eller den fornødne lægebehandling, fremgår det af Amnestys rapport. Afviser ansvar »Det er oprørende, at ingen er stillet til ansvar for giftudslippet og dets rystende konsekvenser - over 20.000 mennesker er døde, og 100.000 lever med kroniske sygdomme«, hedder det i rapporten 'Clouds of Injustice' ('En Sky Af Uretfærdighed', red.). »Union Carbide Corporation og Dow Chemical Company, der opkøbte selskabet, løber ligesom den indiske regering fra deres menneskeretslige ansvar«, hævder Amnesty. »Dow og Union Carbide fralægger sig begge det juridiske ansvar, og Union Carbide nægter at deltage i en retssag ved indiske domstole«. Anslået 7.000 mennesker omkom efter udslippet af gassen methylisocyanat fra Union Carbides fabrik om natten mellem 2. og 3. december 1984. Yderligere tusinder døde siden af komplikationer efter at have indåndet gassen, siger mennesketsgruppen. Håbløs kamp 62-årige Batulan Bi snød med nød og næppe døden for 20 år siden, men hun fortæller, at hun siden har kæmpet en håbløs kamp for at blive anerkendt som et legitimt offer med ret til erstatning. Da gassen sivede ud i kvarteret, mistede hendes mand bevidstheden, mens hun selv flygtede sammen med børnene. Hendes mand døde tre år senere efter svær sygdom forårsaget af gassen. Advokater og mellemmænd tog omkring halvdelen af de 12.500 kroner, hun fik i erstatning for mandens død. Batulan Bi siger, at hun ofte må gå til lægen, fordi hun lider af åndenød, panikanfald og ledsmerter. Hun får ikke dækket sin lægeregninger, og hun modtager ikke længere økonomisk kompensation for, at hun ikke er i stand til at passe sit job i byggebranchen. »Jeg vil ikke være et omvandrende lig. Jeg vil leve værdigt«, siger hun i et telefoninterview. Sabotage På Union Carbides hjemmeside hedder det: »Gasudslippet i Bhopal i 1984 var en frygtelig tragedie, som forståeligt nok endnu vækker stærke følelser 20 år efter«. Virksomheden siger, at den har levet op til sit juridiske ansvar i kraft af sin aftale med den indiske regering i 1989, og at delstatsregeringen i Madya Pradesh påtog sig ansvaret for at rense ulykkesstedet. Union Carbide tilføjer i erklæringen på hjemmesiden, at den havde hyret en gruppe konsulenter til at undersøge katastrofen, og at deres konklusion var, at eksplosionen kun kunne skyldes sabotage. Den forklaring afvises af flere miljøgrupper. Katastrofen fortsætter Ifølge Amnesty International har hverken Union Carbide eller Dow Chemical renset området omkring eksplosionsstedet. De har heller ikke bremset den fortsatte forurening fra fabrikken, der har ligget i ruiner siden 1984. De lokale indbyggere bliver stadig syge af det forurenede drikkevand, som ifølge lægegrupper giver luftvejslidelser, underlivsproblemer, neurologiske skader og kræft. »Bhopal er en katastrofe, der fortsætter«, siger Satinath Sarangi, der er bestyrelsesformand for gruppen Sambhavna Trust, der yder lægehjælp til de overlevende. »På mange måder har folk det værre end morgenen efter katastrofen«, siger han. Ikke udbetalt Størstedelen af den erstatning på 2,8 milliarder kroner, som den indiske regering og Union Carbide i 1989 indgik forlig om, er endnu ikke blevet udbetalt til ofrene. Regeringen udbetalte mellem 1989 og 1998 knap 1,4 milliarder kroner og planlagde så at bruge resten på rensning og støtte til de lokale indbyggere. Den plan udløste protester fra de overlevende, som tidligere i år fik medhold af domstolene. Regeringen begyndte at udbetale de resterende to milliarder kroner - der var løbet renter på beløbet - i sidste måned. Over 90 procent af de 570.000 ofre vil modtage 3.000 kroner oven i de 3.000, de allerede har fået. »Beløbet er ynkeligt lavt, når man for eksempel sammenligner med erstatningerne efter olieudslippet fra Exxon Valdez eller i forbindelse med skader fra silikoneimplantater eller kræft fremkaldt af tobaksrygning«, siger Rachna Dhingra, der er koordinator i den internationale kampagne for retfærdighed i Bhopal, ICJB. Ny retssag Og den juridiske strid er langtfra overstået endnu, siger Amnesty International og andre. Blandt andre Greenpeace kræver, at Dow Chemicals betaler for oprydning og rensning af området og for behandling af ofrene. 6. december indledes en retssag ved en domstol i Bhopal, hvor en støttegruppe for overlevende vil have prøvet, om Dow kan holdes ansvarlig for katastrofen, og hvorvidt virksomhedens aktiver i Indien kan aktiveres. Den indiske regering fører stadig sag mod Warren Anderson, den tidligere bestyrelsesformand for Union Carbide. Ifølge Amnesty udviste Union Carbide forsømmelighed på flere områder, blandt andet ved at opbevare store mængder farlige kemikalier på samme lager og ved at undlade at oprette et varslingssystem. Siden tilbageholdt virksomheden oplysninger, der var væsentlige i forbindelse med behandlingen af ofrene, hedder det i Amnesty Internationals rapport. Oversættelse: Tonny Pedersen