NATO-gabet mellem Europa og USA vokser

Europas militær halter stadig langt bagefter USAs. Selvom NATO-landene gang på gang har advaret om, at det kan give alliancen store problemer, så fortsætter gabet over Atlanten med at vokse. De nyeste tal for, hvor meget NATO-landene bruger på militæret, viser, at den europæiske del af alliancen under ét ikke har rokket sig ud af stedet. De 16 europæiske medlemmer brugte i 2002 tilsammen 2,0 procent af deres bruttonationalprodukt på militæret, og det er præcis det samme som året før. Amerikanernes udgifter er derimod steget markant fra 3,1 til 3,3 procent, hvilket svarer til, at USA har postet yderligere 40 milliarder dollar (knap 300 mia. kroner) i deres militær. Det er den stik modsatte udvikling i forhold til, hvad NATOs generalsekretær, George Robertson, ikke har forsømt nogen lejlighed til at gøre sig til talsmand for; De europæiske lande må hæve deres budgetter, så de bedre matcher USA. Hvis ikke risikerer NATO at blive splittet i praksis, fordi USA vil være så langt foran de øvrige medlemmer, at amerikanerne ikke kan bruge NATO til noget. Nye tal er ikke opløftende Derfor er de nyeste tal for 2002 ikke opløftende, siger NATO-talsmand, Yves Brodeur. »Gabet mellem Europa og USA er udvidet, og hvis ikke de europæiske lande bliver ved med at reformere deres forsvar, får vi et problem. De har stadig et alt for stort forbrug på militær, der er beregnet til den kolde krig. Man kan sige, at der er for mange tanks og for få computere«, siger Yves Brodeur. Reformer og penge Omstillingen af NATO handler nemlig ikke kun om, at landene skal bruge flere penge, siger han. De skal også reformere deres militær og specialisere sig i højere grad så NATO samlet forbedrer sin militære kapacitet. Og derfor er tallene ikke så sorte, set med NATO-øjne, som de umiddelbart ser ud. »Der er enkelte lande, der bruger mere, og uden George Robertsons kampagne, så ville det måske ikke være sket. Det andet vi har prøvet at gøre er at anerkende, at der er en økonomisk nedtur i øjeblikket, og det er urealitisk at forvente dramatiske større udgifter til forsvaret lige nu«, siger Yves Brodeur. Store lande rammes Nedturen rammer store NATO-lande som Tyskland, Frankrig og Italien, der alle kæmper med store underskud på deres statsbudgetter, og hvor udgifterne til militært isenkram enten står stille eller er gået tilbage. Danmark er et af de lande i NATO, der bruger mindst på militæret - 1,5 procent af bruttonationalproduktet. Udgifterne til forsvaret er faldet markant i NATO under et siden slutningen af firserne, hvor de udgjorde 4,5 procent af det samlede budget. I dag udgør de i gennemsnit 2,7 procent.