Hollands sejrherre har alvorligt brug for hjælp

Forhandlinger. Rutte skal have mindst tre andre partier med i en koalition for at stable et regeringsflertal på benene.
Forhandlinger. Rutte skal have mindst tre andre partier med i en koalition for at stable et regeringsflertal på benene.
Lyt til artiklen

Hollands liberale parti VVD er gået i gang med uformelle forhandlinger om en regeringskoalition.

Men partiets meget omfattende krisepakke med store offentlige nedskæringer vil gøre det vanskeligt for dets leder, Mark Rutte, at komme overens med andre partier.

Rutte skal have mindst tre andre partier med i en koalition for at stable et regeringsflertal på benene på 76 af parlamentets 150 mandater.

Frihedsparti står til 21 mandater
Da 99,5 procent af stemmerne var talt op i eftermiddag, havde Ruttes liberale parti fået 31 mandater, mens Arbejderpartiet PvdA havde fået 30 mandater.

Det afgående regeringsparti De Kristelige Demokrater er næsten halveret fra 41 til 21 og bliver tredjestørst sammen med det indvandrerkritiske Frihedsparti, der også står til 21 mandater.

LÆS ARTIKEL

Wilders: Ingen kan komme uden om os nu

Mark Rutte har ikke oplyst, hvilke partier han har indledt forhandlinger med. Flere mulige koalitionspartnere har dog udtryk skepsis over for de omfattende nedskæringer i de offentlige budgetter, som Rutte lovede under valgkampen.

Langvarige forhandlinger i vente

Iagttagere vurderer, at regeringsforhandlingerne bliver langvarige, og flere udtrykker tvivl om, hvorvidt det er muligt få nedskrevet en holdbar regeringsaftale.

»Udfaldet af valget giver ikke grundlag for nogen oplagt regeringskoalition. Derfor er en mindre omfattende regeringsaftale en mulighed«, siger Maureen Schuller fra ING Credit Strategy.

Tv: Wilders kan blive kongemager:

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her