Kampen om den mest flatterende fremstilling i medierne ovenpå episoden, hvor israelske soldater endte med at skyde og dræbe ni aktivister om bord på nødhjælpsskibet ’Mavi Marmara’, har været i gang lige siden sidste skud blev affyret.
Det israelske forsvar (IDF) har udgivet adskillige tv- og radioklip, der portrætterer nødhjælpsaktivisterne som alt andet end fredelige aktivister, men derimod bidrager til et billede af dem som voldelige anti-semitter.




























