Verden går en tid med stram smalhals i møde. Sådan ser situationen ud, efter at EU, USA og resten af verdens største økonomier i går på G20-topmødet i Toronto blev enige om, at vejen til mere vækst går gennem massive finanspolitiske besparelser, der skaber tillid til landenes økonomi – frem for at skabe vækst ved at pumpe flere penge ud i samfundet. Stats- og regeringslederne blev enige om ’som minimum at halvere deres budgetunderskud senest i 2013 og tre år senere at have stabiliseret eller reduceret deres statsgæld i 2016’. Økonomer er bekymrede Planen bekymrer flere økonomer. »Forudsætninger for at skabe vækst gennem besparelser er simpelthen ikke til stede lige nu i verdensøkonomien«, skriver en række økonomer på vegne af en tænketank under USA’s budgetkontor. EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, kalder det dog en stor sejr. Han mener, at besparelser nu er en forudsætning for vækst senere. »Der er enighed – ikke bare i EU, men på globalt plan – om, at vi må stramme op på finanserne. Ikke for at skade væksten, men for at forbedre den ved at skabe tillid til de enkelte landes økonomi«, siger Barroso i en samtale med Politiken. 50 års arbejde klaret på en weekend Barroso hæfter sig også ved, at G20-aftalen har historisk karakter, fordi et lignende finanspolitisk samarbejde aldrig tidligere er set på tværs af verdens grænser.
Og han glæder sig over, at G20 på en weekend er blevet enige om økonomisk koordinering svarende næsten til det, EU har været 50 år om at nå: vækst- og stabilitetspagtens mål om finanspolitik. »De økonomiske vanskeligheder, verden befinder sig i, er delvist skabt af de ubalancer, der opstår, når nogle lande kører med meget store budgetunderskud. Med G20-aftalen har vi sat gang i en global økonomisk styring af netop det problem, som ikke er set tidligere«, konstaterer EU-kommissionens formand.
