Italien vil have krucifikset tilbage i klasseværelset

kors. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal igen tage stilling til, om krucifiks og kors må hænge på væggene i italienske skoler.
kors. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal igen tage stilling til, om krucifiks og kors må hænge på væggene i italienske skoler.
Lyt til artiklen

Den italienske regering nægter at bøje sig for et forbud mod kors i klasseværelser.

I november 2009 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en principiel dom, der forbyder det kristne symbol i skolerne.

Derfor skal 17 dommere fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i dag lytte til den italienske regerings appel i sagen. Det er endnu ikke vedtaget, hvornår dommerne afgør sagen.

Utilfreds mor startede sagen
Sagen startede, da en mor med henvisning til den italienske forfatning pegede på, at hendes barn havde ret til at modtage undervisning uden religiøs påvirkning.

Moderen fik medhold ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sidste år.

Kors og krucifikser må anses som »et brud på elevernes religionsfrihed«, hed det i den enstemminge kendelse.

Dom ignorerer europæisk identitet
Dommen vakte stor opstandelse i Italien, hvor 90 procent af befolkningen ifølge BBC betragter sig som kristne.

Vatikanet påpeger, at den europæiske domstol totalt tilsidesætter den rolle, som kristendommen spiller i dannelsen af den europæiske identitet.

Dannebrog kan komme for retten

Bliver dommen stadfæstet kan det få konsekvenser - også her i Danmark.

37 europæiske juraprofessorer fastslog i et fælles dokument forleden, at ikke bare er kors i skolerne, men alle religiøse symboler i det offentlige rum, kommet under pres, hvis dommen stadfæstes.

Det vil blandt andet sige de 17 nationalflag tilhørende lande under Europarådet, der indeholder religiøse symboler - herunder det danske Dannebrog.

LÆS MERE Europæiske juraprofessorer: Dannebrog i fare efter korsdom

Argumentationen fra de juridiske eksperter er, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har introduceret begrebet 'retten til ikke at blive fornærmet' som en ny kategori i menneskerettighederne.

En kategori, som professorerne mener åbner en ladeport af sagsanlæg mod alle typer af religion i det offentlige rum.

Appelsagen har fået støtte fra flere regeringer, der også har valgt at involvere sig i appelsagen. Det drejer sig om regeringerne i Rusland, Grækenland, Armenien, Rumænien, Lithauen, Malta, San Marino, Bulgarien, Monaco og Cypern.

SE WEBTV OM SAGEN

Elisabeth Astrup

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her