Millioner af indbyggere i Moskva vågnede i morges op til en skarp lugt af røg fra de massive skovbrande, der hærger provinserne syd og øst for hovedstaden.
I alt er 17 russiske regioner ramt af skovbrande. Det bekræftede dødstal som følge af skovbrandene er nu steget til 40. Alene i Nizhny Novgorod-regionen, der ligger 400 kilometer fra Moskva, har mindst 19 mistet livet.
Præsident Dmitri Medvedev har erklæret undtagelsestilstand i syv af regionerne - herunder de områder som grænser op til Moskva.
LÆS MERE Medvedev slår alarm over løbske skovbrande
De russiske myndigheder har i dag rettet en indtrængende henvendelse til regeringerne i de berørte provinser for at få dem til at kaste alt mandskab, der kan opdrives, ind i kampen mod skovbrandene.
De skal »mobilisere alle kræfter og ikke bare sidde og vente på, at brandvæsnet når frem«, siger Vladimir Stepanov, der er chef for beredskabsministeriets krisecenter.
Se tv-optagelser af frivillige hjælpere, der blev fanget i flammerne
De massive skovbrande kommer efter ugers hede og ingen regn i Moskva og de omkringliggende provinser. De seneste dage har været præget af en anelse lavere temperaturer, men meteorologer forudser, at varmen for alvor vender tilbage de kommende dage.
LÆS OGSÅ Brandfolk har fået styr på russiske skovbrande
Det seneste døgn har myndighederne registreret omkring 500 nye skovbrande. Størstedelen af dem er dog blevet slukket relativt hurtigt igen, understreger Vlamimir Stepanov.
fortsæt med at læse




























