For første gang siden oversvømmelserne skyllede ind over Pakistan, viste landets præsident sig i går i de berørte områder.
Tirsdag vendte Asif Ali Zardari, der er enkemand efter tidligere premierminister Benazir Bhutto, hjem efter et længere besøg i blandt andet Storbritannien og Frankrig.
To dage senere - i går - valgte han at tage de massive ødelæggelser i øjesyn for første gang.
Zardari har været stærkt kritiseret for sit fravær i en katastrofe, der er blevet betegnet som den værste i landet de seneste 80 år.
Nødhjælpsarbejder: Der hænger døde bøfler i træerneUnder stort sikkerhedsopbud og med statsmedier som eneste presseledsagelse landede han i går med sit fly i byen Sukkur ved Indus-floden i den sydlige provins Sindh.
Her kørte han en to kilometer lang tur langs dæmningen. Han hilste desuden på flere ofre for oversvømmelserne i en midlertidig teltlejr.
Stats-tv viste billeder af præsidenten, der trøstede en grædende ældre kvinde, mens indbyggere fra en landsby fortalte ham om deres lidelser, skriver Reuters.
SE BILLEDER
Det er landets premierminister, Yousuf Raza Gilani, der har stået i spidsen for redningsindsatsen. Han trygler endnu engang det internationale samfund om mere hjælp.
»Vi har brug for flere helikoptere, ødelæggelsernes omfang er langt større«, end regeringen tidligere har vurderet, siger han til AP under en rundflyvning over de oversvømmede områder i provinserne Punjab, Sindh og Baluchistan.
Mindst 1.600 personer har mistet livet i forbindelse med oversvømmelserne - langt flere savnes. Mere end 2 millioner mennesker er hjemløse, og omkring 8 procent af Pakistans befolkning er berørt af oversvømmelserne.
LÆS ARTIKEL
FN: Nu haster det med at få nødhjælpen fremfortsæt med at læse




























