Da Irfan Yllah og hans familie hørte, at flodens vand ville stige helt op til byen, glædede de sig over, at deres hus er bygget i to niveauer. De fleste værelser og en del af den lukkede gård lå i niveau med vejen, men sengeafdelingen er hævet 1,2 meter. Så de slæbte de mest værdifulde ting og al deres mad op i den øverste afdeling og satte sig til at vente. Først sivede vandet hen over gulvet, så begyndte det at stige, og de to okser, koen og de tre kalve blev urolige. Irfan og hans far talte om at flytte dyrene op på et højdedrag, men blev enige om, at det værste nok var ved at være overstået. For nok piskede regnen mod taget, men vandet kunne umuligt nå meget højere. Det kunne det, for Irfan Yllah og hans families hus ligger i byen Bir Sabak, lige der hvor de store floder Kabul og Swat løber sammen. Og denne tidlige morgen for snart fire uger siden skulle byen drukne. Vandet steg og steg Irfan og hans far kunne snart se, de havde taget fejl. Der var så meget vand, at kalvene måtte svømme, og nu ville det snart nå op til de 12 familiemedlemmer, der krøb sammen med vand under sig og monsunregn over sig.
POLITIKEN.DK I PAKISTANDesperat landsby håber på hjælp De fandt en slange fra et traktordæk og pustede den op. Normalt brugte de – ligesom så mange andre familier i byen – den overdimensionerede badering som en lille flåde, hvis de skulle krydse floderne, der hvor der ikke er broer. Irfan og hans far hoppede ned i traktorslangen og begyndte at genne dyrene ud i gården. Kvinderne i familien tog børnene i armene og kæmpede sig gennem det meterhøje vand mod et af de tre små bjerge, der ligger ved Bir Sabak. Der skulle de søge op i sikkerhed, mens mændene styrede dyrene mod et højdedrag længere væk – bjerget var for stejlt til, at okserne kunne kravle derop. Til gengæld er dyrene gode svømmere, så Irfan og hans far fik dem styret op på sikker grund, mens vandet steg og steg.
