For to år siden blev en seniorbetjent fra politiet i Manila tiltalt for at have været med til røveri, afpresning og trusler på livet mod en hoteldirektør, som betjentene beskyldte for at være stofmisbruger og afkrævede penge.
Den beskyldning kostede den nu 55-årige politimand sit job.
Nu har han taget en busfuld gidsler i den filippinske hovedstad Manila med krav om, at han får lov at få sit job tilbage.
Han følte sig uretfærdigt behandlet
LÆS ARTIKEL
Politichef tager gidsler for at få jobbet tilbage»Han følte sig uretfærdigt behandlet«, oplyser mandens bror til nyhedsbureauet AP.
»Han var skuffet over, at han havde gjort det godt i politistyrken, men at han blev sagt op for en forbrydelse, han ikke havde begået«, forklarer broderen.
Der var over en snes mennesker om bord i turistbssen, da den forhenværende politimand entrede køretøjet med en M16-riffel over skulderen. Hovedparten af gidslerne er besøgende fra Hong Kong, der havde besøgt en historisk bydel i Manila.
Eks-betjenten kaprede bussen og standsede den på en af byens hovedfærdselsårer.
Bevæbnet mand kaprer bus med mange turisterMen selv om manden er kraftigt bevæbnet, så er myndighederne fortrøstningsfulde. Det skal nok lade sig gøre at få tilendebragt gidseldramaet uden blodsudgydelse, meddeler politiet i Manila.
Det bygger de blandt andet på, at den 55-årige buskaprer nu har ladet otte gidsler - blandt dem børn - forlade bussen. Kapreren har også tilladt chaufføren at lade motoren køre, så luftkølingen kan holdes i gang i varmen.
»Han har frigivet børnene, de ældre og syge. Han viser tegn på omsorgsfuldhed, og jeg tror, at det her kan løses fredeligt«, siger Fidel Posadas fra Manilas politi.
Vejen omkring bussen er afspærret og skarpskytter fra politiet har omringet stedet.
fortsæt med at læse




























