Verdens kvinder føder markant færre børn end for få årtier siden, viser en ny FN-rapport.
Hvor hver kvinde i begyndelsen af 1970’erne i gennemsnit fik 4,7 børn, får de i dag 2,6 børn. Det er især i Asien og Latinamerika, at fødselstallet falder, mens Afrika stadig halter efter. Mange børn fastholder folk i fattigdom På et FN-topmøde i New York i næste måned skal alverdens statsledere forsøge at fremme de såkaldte 2015-mål, som de vedtog i 2000 for at mindske fattigdom i ulandene. Her er fødselstallet meget vigtigt, fordi mange børn fastholder folk i fattigdom. »Seks ud af syv milliarder mennesker bor nu i lande med et fødselstal så lavt, at det kan hjælpe med at få dem ud af fattigdom. Nu mangler vi at få den sidste milliard med«, siger den Harvard-uddannede demograf Siri Tellier, der har undervist på universiteter over hele kloden. Succesen har ingen entydig forklaring: »I 1970’erne troede man, at fattige først ville føde færre børn, når de blev rige. Det holdt jo ikke, for kvinder i lande som Bangladesh og Nepal begyndte at få markant færre børn, da de stadig var ludfattige. Der var andre, der mente, at man nærmest skulle sende B52-bombefly ud og kaste kondomer ned over lande med høje fødselsrater. Nu ved vi, at en række faktorer skal spille sammen«, siger Tellier. Sundhed betyder færre fødsler En meget vigtig faktor er sundhed. Når der er større chance for, at kvindernes børn overlever, får de færre af dem, og netop Bangladesh og Nepal er blandt dem, der har haft stort fald i børnedødelighed. Det betyder også rigtig meget, om kvinder får uddannelse, og om de har mulighed for selv at bestemme, hvor mange børn de vil have. Fortsætter fremgangen, kan befolkningskurven ifølge eksperter knække i 2080 – hvor vi vil være cirka 9,5 milliarder mennesker. Et knæk på den kurve er ekstremt sjældent og ikke set siden den sorte død i 1300-tallet. Og i modsætning til efter den store pestepidemi vil kurven formentlig fortsætte nedad.
