Svenskerne stemmer med tegnebogen

Løftede pegefingre over for kriminelle og indvandrere sælger langt færre billetter på den anden side af Øresund end herhjemme. Det kan man læse i en ny undersøgelse, som sætter spot på, hvilke emner svenskerne vægter højest, når de skal finde et parti at sætte kryds ved 19. september. De værdipolitiske emner, som spiller en stor rolle i Danmark, er langt nede på listen over svenskernes prioriteter. Spørgsmål om retssikkerhed og indvandrere er end ikke blandt de 10 vigtigste i vores naboland. Svenskerne går tilsyneladende langt mere op i, om de har et job, en uddannelse og en plads på hospitalet, når de bliver syge. Jobsituationen er en suveræn topscorer, idet en tredjedel af de adspurgte i undersøgelsen, som i går blev offentliggjort i avisen Dagens Nyheter, peger på beskæftigelse og ledighed som førsteprioritet, når de vælger parti. Lige efter følger kvaliteten i sundhedsvæsnet og spørgsmål om uddannelser og skole. Forklaringen skal uden tvivl findes i den høje ledighed. For selv om Sverige har klaret sig relativt godt gennem den økonomiske krise med pæne vækstrater, er 8 procent af arbejdsstyrken stadig uden et arbejde. Det svarer ifølge Statistiska Centralbyrån (SCB) til 415.000 personer. Og ledigheden blandt unge mellem 18 og 25 år er blandt Europas højeste. »Spørgsmål om job og arbejdsløshed er normalt, hvad svenskerne vægter højest. Men det er selvfølgelig blevet forstærket med den finansielle krise. Debatten har de seneste uger stort set kun handlet om økonomi og velfærdsydelserne«, siger Jenny Madestam, lektor i statsvidenskab på Stockholms Universitet. Til gengæld bliver der ikke sagt mange knubbede ord om indvandrere. Det er stadig noget, der optager danskerne mere end svenskerne, siger Lars Hovbakke Sørensen, lektor i historie ved Aarhus Universitet. Og sådan har det været »i hvert fald de seneste 25 år«. »En del af det at være borgerlig i Danmark er, at man går ind for stram retspolitik og stram udlændingepolitik. I Sverige er den borgerlige politik fokuseret på økonomien. Det er faktisk kun Sverigedemokraterna, der taler om et stop for indvandrere. Det gør ingen af de andre borgerlige partier«, siger Lars Hovbakke Sørensen. Selv om indvandrerspørgsmålet måske ikke er lige så vigtigt for danskerne i dag som for nogle år siden, ville det formentlig komme ind i topfem, hvis man lavede en lignende undersøgelse her, vurderer han. Også emner som økonomisk ansvarlighed, balance i de offentlige budgetter og skolepolitik ville ligge højt. Danske politikere beskyldte i sidste uge deres svenske kolleger for at undertrykke debatten om indvandrere og helt at udelukke Sverigedemokraterna fra debatter. Men det har de svenske politikere afvist. Lars Hovbakke Sørensen peger på, at forskellen i de værdipolitiske spørgsmål er historisk betinget, fordi svenskerne forbinder det at være svensk med, at man skal være internationalt orienteret og åben og tolerant over for mennesker fra udviklingslande. »Det er noget, de er meget stolte af. De betragter det som en svensk specialitet at være åben over for alle mulige kulturer«, siger Lars Hovbakke Sørensen. Modsat hænger det særligt danske nøje sammen med en bestemt dansk kultur, sprog og religion: »Danmark blev i 1864 reduceret til en lille stat stort set uden mindretal. Det betyder, at Danmark igennem hundrede år har vænnet sig til, at det med at være dansk betyder, at man har en bestemt etnicitet og et bestemt sprog«. Man kan dog ikke slutte, at svenskerne slet ikke bekymrer sig om indvandringen, mener Lars Hovbakke Sørensen. Når vælgerne eksempelvis peger på uddannelse som en af de højeste prioriteter, kan det også dække over bekymring for indvandringen. »Der har været talt meget om mere disciplin og faglighed i skolerne, og det er der sikkert nogle vælgere som forbinder med indvandringen«, siger han.