Når det nye senat til januar indtager deres pladser i Washington, bliver det uden deltagelse af en af USA’s største befolkningsgrupper.
100 medlemmer har sæde i Senatet – 37 af dem nyvalgt. Men ikke en eneste af de 100 har afroamerikansk baggrund.
Dermed kom der set fra et afroamerikansk synspunkt ikke yderlige momentum ud af at få historiens første sorte præsident valgt for to år siden.
LÆS OGSÅ Amerikanerne gav Obama store smæk i nat
Indtil i går var der en enkelt afroamerikaner, nemlig demokraten Roland Burris, der overtog Barack Obamas Illinois-sæde i 2008.
Men han skulle efter planen forlade sit mandat. Derimod måtte tre håbefulde sorte kandidater i Florida, Georgia og South Carolina se sig slået uden for alvor at have været i nærheden af en valgsejr.
»Dysfunktionelt demokrati«
USA har 38 millioner afroamerikanere, svarende til 12 procent.
Derfor er det ifølge kritikere et svaghedstegn, at USA ikke er i stand til at vælge sorte til de afgørende sæder i Kongressens ene kammer.
»Vores nation må reflektere over det dysfunktionelle demokrati, som ikke kan vælge en eneste afroamerikaner til, hvad mange betragter som verdens mest magtfulde rådgivende forsamling«, siger kommentatoren Terry Smith på Huffington Post.
Sådan gik valget - minut for minutDer er tilsyneladende forskellige bud på, hvorfor Senatets sammensætning ikke afspejler befolkningens, når det kommer til racespørgsmålet.
Bloggeren Jamelle Bouie fra tænketanken The American Prospect vurderer det således:
»De stater, som har en tilstrækkelig stor afroamerikansk befolkning til at vælge et senatsmedlem – især i det sydlige USA – er også de stater, hvor den hvide befolkning har den største modstand mod sorte – og Det Demokratiske Parti i øvrigt«, skriver Jamelle Bouie.
Mange nye ansigter
Til gengæld står det set fra samme synspunkt bedre til i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, hvor der til januar formentlig vil optræde 41 afroamerikanere uf af 435 – en nogenlunde svarende til deres andel af befolkningen.
Alabama sender endda sit første kvindelige, sorte kongresmedlem til ’The Hill’ i form af demokraten Terri Sewell.
Og valget i går kan også tolkes modsat end en generel modstand mod ikke-hvide toppolitikere. Befolkningen valgte i stor stil republikanske kandidater med blandet baggrund ind på de prestigefulde sæder:
- New Mexico fik en kvindelig latino-guvernør valgt i Susana Martinez.
- South Carolina valgte ligeledes en ny, kvindelig guvernør i Nikki Haley. Hun har indisk baggrund.
- Og i Florida erobrede den omdiskuterede Marco Rubio senatorsædet. Han har cubansk baggrund.
Listen er ikke udtømmende.
Ifølge Washington Post fik republikanerne 60 procent af de hvide stemmer - demokraterne kun 38. Blandt sorte stemmer gik 90 proent til demokraterne, mens republikanenre fik 9 procent.
