Store skyer af svidende gas driver ned af siderne på Indonesiens farligste vulkan i dag.
Vulkanen Merapi er stadig aktiv, og det vil den formentlig fortsætte med at være i flere uger frem, spår eksperter.
LÆS OGSÅ Vulkanrøg truer flytrafik i Indonesien
Indonesien blev i den forgangne uge ramt af to simultane naturkatastrofer. Udover vulkanudbruddet, blev landet også ramt af et jordskælv, som forårsagede en tsunami.
I alt har knap 470 mennesker angiveligt mistet livet de seneste dage som følge af de to begivenheder, skriver AP.
Titusinder er blevet evakueret og lever nu i midlertidige tilflugtslejre.
Stadig i udbrud
Klokken otte i morges lokal tid spyttede vulkanen endnu engang varm aske og brændende klippestykker fem kilometer ned ad de evakuerede bjergskråninger. Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med morgenens aktivitet, skriver AP.
En af landets vulkaneksperter, Safari Dwiyono, betegner morgenens vulkanaktiviteter som »et stort udbrud«.
LÆS ARTIKEL
Truende vulkan går igen i udbrud1.300 kilometer vest for den sprudlende vulkan flyver helikoptere i fast rutefart i et forsøg på at få tilstrækkelige mængder nødhjælp ud til tsunamiofrene på Mentawai-øerne.
Rednings- og nødhjælpsindsatsen i det tsunamiramte område ventes at stå på i uger, ja, måske endda måneder fra nu af.
Overvejer at genhuse ofre andetsteds
Samtidig har muyndighederne luftet muligheden for at genhuse ofrene i helt andre områder end de kyststrækninger, der jævnligt er i risikozonen i forbindelse med jordskælv og efterfølgende tsunamier.
»Den ide bakker jeg op om«, fortæller Regan, der lever på øen Pagai Utara. »Vi er alle skrækslagne lige nu, specielt om natten og vi er klar til at flytte længere ind i landet«, siger han til AP.
fortsæt med at læse




























