Siden en hvid stribe prydede den californiske aftenhimmel mandag omkring solnedgang, har spekulationerne om årsagen til den mystiske stribe fyldt de amerikanske medier.
Var det et missil, en meget lang sky eller bare en kondensstribe fra et fly, lyder spekulationerne.
Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon meldte hurtigt ud, at det ikke havde registreret nogen missiler på radaren og afviste selv at have affyret et missil.
Ret sikre
Derudover havde man ikke nogen forklaring på den underlige stribe, men efter at have forhørt sig hos luftfartmyndighederne, flåden og i afdelingen for den nationale sikkerhed, er meldingen mere skråsikker.
»Vi er ret sikre på, at der var tale om en kondensstribe forårsaget af et fly«, siger den assisterende departementschef i forsvarsministeriet, Dave Lapan, til CBS News.
Optisk illusion eller skræmmeraket - spekulationerne fortsætterCBS News har også talt med Mike West, der er amatørekspert i netop kondensstriber. Til daglig driver han en hjemmeside dedikeret til de mange kondensstriber, fly efterlader sig rundt omkring i verdenen.
Han var ikke i tvivl om, at det var kondensen fra et fly, da han så videoen af den mystiske stribe for første gang.
»Den kommer mere eller mindre lige imod en, og det foregår i flyvehøjde. Den er ikke opadgående eller nedadgående«, siger han.
Men striben går jo opad. Hvordan kan det så lade sig gøre?
»Den samme kondensstribe, der ligner et missil fra siden, er i virkeligheden bare et fly, der passerer forbi«, siger Mike West.
Forklaringen er at øjet bliver snydt, når flyet kommer lige imod én, for så ser det ud som om, at det går opad.
USA undrer sig over missilaffyring i CalifornienMike West mener desuden at vide, hvilket fly, der er tale om:
»Jeg er ret sikker på, at det var et U.S. Airways 808 fly fra Honolulu til Phoenix«.
Mike West er kommet frem til at det må være netop det fly ved at sammenligne et billede af flyet taget fra et webcam med et frosset billede fra videooptagelsen af den hvide stribe på himlen.
SE VIDEOEN HER
fortsæt med at læse



























