Lederen af Afghanistans største oppositionsparti, Abdullah Abdulla, kritiserer regeringen for at have manipuleret med resultatet af parlamentsvalget i september.
»Regeringen ønskede at få annulleret valget. Da det ikke lykkedes, forsøgte den at lægge pres på valgkommissionen med hjælp fra justitsministeriet«, siger Abdullah, som er tidligere udenrigsminister.




























