Hvor er logikken i, at et ludfattigt og isoleret militærdiktatur i årtier har turdet trodse verdens eneste militære supermagt og dennes allierede og ikke for længst er gået samme vej som i sin tid Østtyskland og de øvrige betonkommunistiske lande i den gamle østblok? Svarene skal findes i et kompleks af forklaringer, og ingen af dem er hverken sympatiske eller behagelige. Ved sin grundlæggelse i 1948 lignede Den Demokratiske Folkerepublik Korea til forveksling en østasiatisk aflægger af de lydstater, som den sovjetiske diktator Josef Stalin etablerede i Central- og Østeuropa.
Men efter den ødelæggende Koreakrig 1950-53, hvor det nordkoreanske militær med massiv sovjetisk og kinesisk støtte opnåede ’uafgjort’ i et blodigt opgør med USA, begyndte den nordkoreanske magtelite at gå sin helt egen vej.
