Reinfeldt maner til ro efter bomber

Lyt til artiklen

Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, maner til ro og opfordrer folk til ikke at drage forhastede konklusioner efter bombesprængningerne i Stockholm i går.

»Det er uøsnket og uacceptabelt, hvad der er sket. For Sverige er et åbent samfund, hvor folk kan leve sammen trods forskellige guder. Det samfund vil vi forsvare. Men vi må holde fast i det, som vi ved. Vi må ikke drage forhastede konklusioner«, siger Reinfeldt.

LÆS OGSÅ Svensk politi: Vi kan ikke udelukke terrorangreb

Folk er skræmte

Reinfeldt udtrykker samtidig forståelse for, at det svenske folk er skræmt efter bombesprængningerne.

»Men det svenske folk må have tålmodighed med demokratiet. Vi følger efterforskningen, og når vi får flere svar, må vi vurdere dem«, understreger Reinfeldt.

LÆS OGSÅ Avis: Iraker stod bag bomber i Stockholm

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her