Lederen af afghansk Taleban, Mullah Mohammad Omar, er blevet behandlet for et hjerteanfald i Pakistan med hjælp fra den pakistanske efterretningstjeneste, skriver avisen Washington Post.
Den spirituelle leder for det islamiske oprør i Afghanistan, som gik under jorden, da den amerikansk ledede invasion fjernede Taleban fra magten i landet i 2001, fik et hjerteanfald 7. januar.




























