Under præsident Hosni Mubaraks styre har ingen fået lov at vokse sig så store i egyptisk politik, at de kunne udfordre ham.
Derfor står landet uden nogen naturlig, samlende leder, der kan tage over, i fald det folkelige oprør i landet ender med at bringe hans regime til fald.
Det vurderer den egyptiskfødte adjunkt Ehab Galal fra Carsten Niebuhr Instituttet under Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ Protester i Egypten er de voldsomste siden 1977
Selv ikke Mohamed ElBaradei - den tidligere leder af FNs atomagentur og modtager af FN's fredspris - står som en naturlig leder af oppositionen, forklarer Galal.
Udfordrer bagtalt på stats-tv
ElBaradei er kendt i intellektuelle kredse, men i den brede offentlighed er der ikke så stor viden om ham, blandt andet takket være landets udbredte analfabetisme. Den har givet statslig tv og radio stor indflydelse på holdningsdannelsen i landet.
»Den almindelige egypter har fået deres informationer fra statsmedierne, der har gjort deres bedste for at svine ham til«, forklarer Ehab Galal.
»Manden på gaden ønsker forandring. Men ingen i oppositionen har kunnet få lov at promovere sig selv. Det betyder, at der ikke har været nogen samlende person«, siger han om muligheden for at finde en ny leder, der kan give egypterne den forandring, mange af dem ønsker.
»Hvis det bliver ElBaradei, så tror jeg, at det bliver for en begrænset periode«, tilføjer han.
Ledelsesløs opposition
I dag florerer opfordringer til at gøre dagen til en 'Vredens Dag', vendt mod styrets korruption og ineffektivitet, når det gælder om at forbedre de økonomiske og sociale forhold i landet.
»Ingen ved, hvad der kan ske. Det, man er bange for, er en stor konfrontation«, konstaterer adjunkten fra Niebuhr Instituttet.
Egypten trækker stikket til internettet udDen upopulære præsident Hosni Mubarak har tilsyneladende militæret bag sig.
»Men hvad der foregår bag kulliserne, ved vi ikke«, siger Ehab Galal.
Netop fordi Mubarakstyret har slået tilløb til en samlet opposition, der kunne udfordre det, er tiltroen til politikerne forsvundet.
»Man har mistet tilliden til, at der sker noget. Der er ikke nogen, der styrer, hvad der foregår, for folk har mistet tilliden til det hele«, forklarer Galal.
Ingen udfordrer-partier
Problemet er også, at oppositionen i Egypten er fragmenteret. Mange af opfordringerne til at demonstrere i dag kommer fra 6. april-bevægelsen, et løst netværk, der ifølge BBC begyndte som en Facebook-gruppe i 2008 og i dag kæmper for mere demokrati i landet.
»Men hvem er det egentlig, der står bagved?«, spørger Ehab Galal. Bevægelsen har ingen lederfigur.
En anden udfordrer kan være den religiøst konservative gruppe Det Muslimske Broderskab, der har været forbudt i flere år. Imidlertid tvivler den egyptisk-fødte adjunkt ikke på, at egypterne ønsker at lade dem overtage magten.
LÆS Politiet bruger jernnæven mod muslimske ledere
Heller ikke den 'officielle' opposition fra det egyptiske parlament står som selvskreven arvtager, hvis regimet falder. Den har været nødt til at indgå for mange kompromisser med Mubarak-styret, til at den har troværdighed tilbage i offentligheden, vurderer Galal.
Oveni står landet med en stor befolkning af unge, der aldrig har oplevet andet end Mubaraks styre. De ældre er til gengæld desillusionerede over den udvikling, Egypten har haft i efterkrigsårene.
FOTOS
»Man kan tydeligt mærke skuffelsen hos de gamle egyptere. De føler, at de her mistet meget. De unges psykologi er en anden den hos dem, der er i 50'erne. De har ikke set andre ansigter end Mubaraks«, konstaterer den danske adjunkt.
»Jeg er ikke misundelig på den nye leder, hvis der altså kommer en ny«, siger han.
fortsæt med at læse
