Først gik den tidligere præsident Zine al-Abidine Ben Ali af efter pres fra demonstranter. Men nu meddeler også Mohamed Ghannouchi, der har været Tunesiens midlertidige premierminister, at han også forlader sin post.
Det meddeler Ghannouchi på statsligt tv, ifølge Al-Jazeera.
»Jeg løber ikke fra mit ansvar. Det her er for at gøre plads til en ny leder«, siger Ghannouchi.
»Jeg er ikke klar til at være den person, der tager beslutninger, der kan føre til ulykker«, siger han.
Kort tid på posten
Afgangen kommer blot halvanden måned efter, at den mangeårige leder Ben Ali flygtede fra landet.
Protester blusser op igen i Tunesien og EgyptenGhannouchi har været en trofast støtte til Ben Ali siden 1999, og havde påtaget sig ledelsen af landet indtil et valg til sommer. Men det har modstanderne af Ben Ali ikke stillet sig tilfreds med.
Tusindvis af demonstranter gik derfor i fredags på gaden og krævede, at Ghannouchi meddelte sin afgang. Tre personer skal angiveligt være blevet dræbt under urolighederne.
LÆS MERE
Ansatte ved tunesisk stats-tv går i vrede over censurenGhannouchi har tidligere fyret en række ministre og lovet frie valg, men siden det tidligere styres afgang har det været småt med forandringer i landet, hvilket har skabt vrede blandt mange af de borgere, der deltog i oprøret for at få væltet Ben Ali og hans regimente.
I går indledte journalister og teknikere fra Tunesiens statslige fjernsyn en strejke i protest mod censuren i landet, som de ikke mener, der er blevet forbedret.




























