Når eksperterne pumper havvand ind i de havarerede japanske atomreaktorer, så er det sidste udvej for at standse en nedsmeltning.
Havvandet beskadiger installationerne så kraftigt, at de ikke længere kan bruges.
»Man må regne med, at værket så er ødelagt«, konstaterer Bent Lauritzen, en af Risøs atomenergieksperter.
LÆS OGSÅ Atomkraftværk: Forsøg på at stoppe nedsmeltning er slået fejl
Normalt ligger værkets drivmiddel - zirkoniumstænger med indlejrede uranpiller - under vand. Men efter jordskælvet er Fukushimaværkets køleanlæg brudt sammen, og det har blotlagt reaktorstængerne. Det kan føre til, at det radioaktive materiale udvikler en kraftig, ukontrollerbar varme.
»De smelter simpelthen. Det vil formentlig størkne igen, når det når vandoverfladen«, forklarer Bent Lauritzen.
Risikerer kerne-nedsmeltning
Imidlertid er problemet i værket, at der er store problemer med at få vand ind i reaktorkamrene. Ifølge myndighederne er reaktorstængerne i en af reaktortankene efter alt at dømme helt blotlagte.
Det kan få uranen til at flyde sammen i bunden af reaktortanken.
»Så er man ude i et område, hvor det kan være svært at vide, hvad der sker«, vurderer den danske Risø-ekspert.
LÆS
Fare for årelang atom-katastrofe i JapanDet her kan ikke sammenlignes med Tjernobyl.
Han afviser imidlertid, at der er grund til at frygte en atomkatastrofe som den, der ramte Tjernobyl.
»Det her kan ikke sammenlignes med Tjernobyl. Det kan sammenlignes med Tremileøen«, understreger han.
Tremileøen skræmmer
Ved ulykken på det amerikanske atomkraftværk i marts 1979 svigtede kølevandstilførselen, hvilket forårsagede en delvis nedsmeltning af reaktorbrændselet.
Det blev imidlertid liggende på bunden af reaktortanken uden at forårsage nævneværdige udslip til omgivelserne.
LÆS OGSÅ Kølesystem på endnu en japansk reaktor er gået i stå
Det samme kan blive tilfældet på det japanske værk.
»Det dør ud på et tidspunkt. Det følger det radioaktive henfald«, venter Bent Lauritzen.
Oprydningen på Tremileøen-kernekraftværket tog 12 år og kostede værket omkring seks milliarder kroner.
Foreløbig har det internationale atomenergiagentur karakteriseret situationen på Fukushimaværket som en hændelse med udelukkende lokale følger.
fortsæt med at læse




























