Hele verden har rettet fokus mod Myanmar/Burma i disse dage, men hvor militærdiktaturet til dels kan lukke for nyhedsstrømmen ud af landet via internettet og udsmuglede billeder, kan de ikke stille noget op mod overvågningen fra oven. Et usædvanligt samarbejde mellem menneskeretsorganisationer og det store amerikanske videnskabelige selskab American Association for the Advancement of Science, AAAS, præsenterede dokumentation, der støtter beretningerne om, at styret i Myanmar i en række tilfælde har begået overgreb på menneskerettighederne, for eksempel ved at ødelægge landsbyer og flytte beboerne til flygtningelejre.
70 tilfælde af overgreb
I samarbejde med tre menneskeretsorganisationer fra Myanmar samlede AAAS oplysninger om 70 påståede tilfælde af overgreb.
De 31 af disse kunne man ud fra oplysningerne lokalisere præcist. AAAS købte så satellitbilleder af de berørte områder taget før og efter de påståede overgreb. Satellitbillederne underbygger 25 af de 31 påstande om overtrædelser af menneskerettighederne. »Vi samlede oplysninger om en række overgreb, men det var langtfra alle, vi kunne undersøge. Vi ville kun behandle områder, hvor vi kunne skaffe et billede fra både før og efter, at det påståede skulle finde sted, og det er svært i Myanmar. For det første er området meget ofte overskyet, for det andet er det et af de steder på Jorden, der ikke er taget særlig mange satellitfotos af. Og for det tredje sletter vegetationen hurtigt de fleste spor«, forklarer Lars Bromley, programleder i den afdeling af AAAS, der har analyseret billederne. Folk samles om militærlejre Det lykkedes dog som sagt at identificere 25 steder i Myanmar, hvor satellitbillederne underbyggede rapporterne om overgreb. I de fleste (18) tilfælde var der tale om landsbyer, der tilsyneladende er blevet ødelagt. Fire steder ser man, at militærlejre er blevet udbygget, og der er billeder, der ser ud til at underbygge historier om, at folk tvangsforflyttes. »Vi kan for eksempel se, at der omkring nye militærlejre på kort tid er opstået 31 landsbyer. Enten er der sket en massiv ændring i bosættelsesmønstrene, eller også er der noget om historierne om tvangsforflyttelser«, siger Lars Bromley.
