Negativ. Pennen er stærkere end sværdet, og sent mandag skulle der ikke mere end det ene ord til at sende amerikansk økonomi til tælling. Det skete, da et af verdens største kreditvurderingsinstitutter, Standard & Poor’s, ændrede sin vurdering af USA’s evne til at betale sin astronomiske gæld fra ’stabil’ til ’negativ’. Og samtidig truede med at sænke amerikanernes 70 år gamle AAA-kreditværdighed. Det var et hårdt stød til kæben på såvel USA’s position som verdens økonomiske supermagt som på dollarens position som den valuta, alle andre lande i verden handler med. »Dollaren bliver svækket alvorligt som reservevaluta, hvilket igen går ud over USA’s status som økonomisk supermagt«, siger professor i international økonomi på CBS Morten Ougaard. Han peger samtidig på, at der er en sammenhæng mellem Standard & Poor’s’ nedvurdering af USA’s forventede evner til at betale sine lån og et lidt mindre omtalt møde i sidste uge mellem de fem nye økonomiske stormagter, der under et kaldes Briks-landene. Fem lande siger nej til dollaren Her blev de fem – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – nemlig enige om at droppe dollaren som den gængse valuta ved nye udlån på tværs af landene. Det var et alvorligt slag mod dollaren som global reservevaluta, fordi det ligger i reservevalutaens natur, at andre lande bruger den både til at handle med og give kredit med. Og det sidste holder de fem lande, der tilsammen udgør en femtedel af verdensøkonomien, altså nu op med. Beslutningen blev truffet, fordi Briks-landene ikke længere har tiltro til, at USA er i stand til forsvare dollarkursen, og derfor frygter, at udlån i dollar fører til tab. »På den baggrund låner vi fremover ud i lokale valutaer«, sagde Indiens premierminister, Manmohan Singh. TV NIELS LUNDE»USA mister status som verdens stærkeste økonomi«

Ud over det ydmygende statusfald har udmeldingen også konkret betydning for den amerikanske regerings mulighed for at føre finanspolitik. For som landet med den globale reservevaluta har USA bare kunnet lade seddelpressen rulle og finansieret gæld med ny gæld. »Når alle andre lande handler og låner ud i dollar, vil sulten efter dollar nærmest være umættelig. Ikke mindst når økonomier som Kina boomer på den måde, som de har gjort i de senere år«, siger Morten Ougaard. Problemet er bare, at USA i de sidste 20 år i den grad har sat turbo på seddelpressen og i dag har en gæld af næsten græske dimensioner: 70 procent af landets bruttonationalprodukt. Eller helt præcist en gæld på 10.000 milliarder kroner. Lægger man Standard & Poor’s’ trussel om en nedvurdering af USA’s kreditværdighed oven i den astronomiske gæld, har man tilløbet til en ond cirkel af den virkelig ubehagelige slags. Hvis AAA-kreditværdigheden først ryger, skal USA nemlig betale højere renter for nye lån, hvilket øger gældsbyrden. Det får så endnu flere lande til at miste tilliden til dollaren, fordi USA fattes midler til at forsvare dollarkursen, hvilket åbner op for nye nedvurderinger af kreditværdigheden. Med det følger sandsynligvis inflation og med sikkerhed lavere vækst. »USA har haft mulighed for at leve over evne, fordi omverdenen har tilladt det, men mister dollaren sin status, bliver landet finanspolitisk set langt mere bundet på hænder og fødder i forhold til at løse sin udfordring med den store gæld«, siger Morten Ougaard. Mens det danske aktiemarked tirsdag steg en smule, har aktiemarkederne mange andre steder i verden reageret voldsomt på Standard & Poor’s’ dystre udmelding. Værst i USA, hvor aktiekurserne sent mandag var ude for det største fald i over en måned. Kina var først ude I Kina har det dog ikke gjort det store indtryk, fortæller Li Jie, der er økonomisk analytiker fra tænketanken China Foreign Exchange Reserve Research Center, til Associated Press. For her nedjusterede det nationale kreditvurderingsinstitut, Dagong, tilbage i november USA’s kreditværdighed ned fra Dagongs højeste rating, AA, til den næsthøjeste, A+. Dagongs analyser fylder ikke det store i vestlige medier, men de har til gengæld afgørende betydning for den kinesiske pengepolitik. Nedjusteringen er en af grundene til, at den kinesiske analytiker forventer, at Kina i de kommende år vil tilføre dollarens status endnu et hårdt slag, når landet reducerer sin beholdning af dollar fra 70 til 50 procent i den beholdning af udenlandsk valuta, kineserne ligger inde med. Simpelthen af frygt for, at dollaren uundgåeligt vil give store tab som resultat af kurstab. »Det er en udbredt opfattelse, og derfor vil man i det næste årti se Kina skære i sin dollarbeholdning«, siger Li Jie.