Mindst fem mennesker er dræbt og 50 såret under sammenstød mellem muslimer og kristne i den egyptiske hovedstad Kairo.
Uroen opstod, da henved 500 salafistiske muslimer i aftes gik til angreb på den koptiske St. Mena Kirke i Kairos Imbaba-distrikt. De ville befri en kvinde, som de hævdede blev tilbageholdt mod sin vilje, fordi hun ville konvertere til islam.


























