Guvernøren for den urolige afghanske Helmand provins, Gulab Mangal, overlevede i dag et bombeattentat, da han var på vej til begravelsen af Ahmad Wali Karzai, præsident Hamid Karzais bror, der blev skudt og dræbt tirsdag.
Også chefen for Helmand provinsens efterretningstjeneste slap uskadt fra bombeangrebet, der fandt sted ikke langt fra byen Kandahar i provinsen af samme navn, hvor begravelsen finder sted.




























