Analyse: USA's krise kan hurtigt smitte os

Der gik ikke lang tid, før de amerikanske politikere begyndte at skændes om ansvaret for den forringede kreditvurdering, som det verdensomspændende ratingbureau Standard & Poor’s tildelte USA natten til i går. Republikanerne beskyldte præsident Barack Obama for manglende lederskab og vilje til at nedbringe USA’s svimlende og stadig voksende statsunderskud. Demokraterne beskylder på deres side republikanerne for uansvarlighed, fordi de nægter at forhøje skatterne og så sent som i mandags tog både USA og verdensøkonomien som gidsler, da de frem til elvte time nægtede at forhøje USA’s gældsloft og dermed bragte USA til randen af betalingsstandsning. Hvis de læser vurderingen fra Standard & Poor’s kan de se, at de begge står med et ansvar. For det første mener Standard & Poor’s, at USA har gjort for lidt for at reducere statsgælden, som hen over de næste ti år vil vokse til 85 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det kriseramte euroland Spanien har i dag til sammenligning en statsgæld på 68 procent af BNP, mens de europæiske hovedbrud Grækenland, Italien, Irland og Portugal ligger på mellem 102 og 158 procent. Standard & Poor’s efterlyser større besparelser på bl.a. sundhedsområdet – her tøver demokraterne – og større indtægter gennem eksempelvis højere skatter, hvilket republikanerne og især dens uregerlige Tea Party-bevægelse slet ikke vil høre tale om. Politisk nedsmeltning For det andet har det rystet Standard & Poor’s, at krisen er blevet ledsaget af en politisk nedsmeltning, der blev understreget af det hidtil uhørte drama om forhøjelsen af gældsloftet. »Nedgraderingen afspejler også, at effektiviteten, stabiliteten og forudsigeligheden i amerikansk politik og i de politiske institutioner er blevet svækket på et tidspunkt med akutte finanspolitiske og økonomiske udfordringer«, hedder det i Standard & Poor’s vurdering. USA står kort sagt i en ledelseskrise. Krisen forstærkes kun af, at også eurolandene har en ledelseskrise: Mens regeringer vakler eller ligefrem falder i Sydeuropa som følge af massive sparekrav, buldrer EU-fjendske nationalister i Finland og andre steder frem, fordi de ikke vil betale for andre landes overforbrug. Så EU’s solidaritet knirker, mens amerikanske politikere graver skyttegrave. Det sker trin for trin Det er svært at sige, hvad nedgraderingen af USA’s kreditværdighed fra AAA til AA+ vil betyde. Det er trods alt stadig den næsthøjeste karakter og langt fra den krisezone, som f.eks. Grækenland er i. Meget handler om psykologi - på kort og på lang sigt. Me den amerikanske tv-station ABC skitserede i går en mulig udvikling således – trin for trin: 1. USA kan blive tvunget til at betale højere rente på sin stigende statsgæld. På kort sigt vil det koste over 50 mia. kr., men i de kommende år vil det stige til ca. 400 mia. kr. Det svarer til knap en tiendedel af den gigantiske krisepakke, Obama fik gennemført i februar 2009. 2. Hvis renten på statsobligationer stiger, vil det smitte af på amerikanernes bolig- og forbrugslån. Også virksomhederne skal betale mere i rente. 3. Når det bliver dyrere at låne penge for både forbrugere og virksomheder, bremser det økonomien. Ifølge ABC vil nedgraderingen fra Standard & Poor’s kunne klippe en hel procent af BNP. Dermed risikerer USA at ramle ind i sin anden recession, inden man er kommet sig over finanskrisen i 2007-2009. Arbejdsløsheden er stadig over 9 procent. Lavere vækst fører også til lavere skatteindtægter, og dermed kan en ny krise forstærke USA’s gældsproblem. 4. Når en økonomi går i stå eller ligefrem skrumper, falder aktiekurserne. Kursen på en aktie afspejler jo den indtjening, investorerne regner med at få en del af. Analytikere spår, at nedvurderingen af den amerikanske kreditværdighed vil føre til yderligere kursfald på kort sigt på 6-10 procent. 5. Når økonomien går i stå, vil også ledigheden vokse. Ifølge den tværpolitiske gruppe Den Tredje Vej vil en renteforhøjelse på et halvt procentpoint fjerne 640.000 amerikanske job. Økonomisk smittefare Da USA fortsat er verdens største økonomi, vil en ny nedtur hurtigt smitte af på os andre. Dels vil USA købe mindre fra os, dels gør en svag dollar det sværere at konkurrere med amerikanske varer. Kina – USA’s største långiver – mener, man »har al ret« til at kræve, at USA får styr på tingene. Men hvad gør Kina selv? For europæerne – også danskerne – er situationen endnu værre: Euroen hænger i laser, og store dele af Europa er tvunget til sparepakker, der vil mindske efterspørgslen efter bl.a. danske varer. Og da man nu heller ikke kan regne med at blive skubbet i gang af USA, står også vi med udsigt til en ny nedtur. EU knirker, mens amerikanske politikere graver skyttegrave.