Kineserne har det som andre pantelånere rundt om i verden: De bruger de enorme udlån til at købe det, de helst vil have til gengæld, og som lånerne dårligt kan afslå: bedre handelsvilkår, mindre kritik af kommunistpartiets magtanvendelser og bedre adgang til militær teknologi. Den kinesiske pengetank bliver stadig større, trods global finanskrise. De nyeste tal kom i går: Kinas økonomi voksede med 9,5 procent i årets andet kvartal. Beijings sparebøsse indeholder nu et eksportoverskud på over 3.000 milliarder dollar, 16.000 milliarder kroner – eller omkring ti gange så meget som Danmarks bruttonationalprodukt.
Optaget af eurozonens problemer
Overskuddet har kineserne investeret ved at opkøbe gældsbeviser hos deres største samhandelspartnere: Omkring 10.500 milliarder kroner i amerikanske obligationer, 4.000 milliarder kroner i euro og resten, 1.500 milliarder kroner, i japanske yen.
LÆS ARTIKELØkonomer: Fordel at stå uden for euroen Regeringen i Beijing er vældig optaget af eurozonens problemer. Det viser den seneste tids statsbesøg: Præsident Hu Jintao, vicepræsident Xi Jinping, ministerpræsident Wen Jiabao og viceministerpræsident Li Keqiang har besøgt EU. Besøgene har medført kontrakter på flere hundrede milliarder kroner. Men vigtigst af alt: kinesiske garantier om, at Beijing er parat til at købe mere eurogæld fra plagede EU-lande. EU’s afhængighed kan mærkes, og det bliver noteret i kinesiske medier, når for eksempel EU’s udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, siger: »EU er taknemmelig for Kinas fortsatte involvering i det europæiske obligationsmarked i denne turbulente periode«. EU og USA giver efter Men bag skåltalerne og kontrakterne om opkøb af Airbus-fly og europæisk fødevareteknologi ligger hårde kinesiske krav. Først og fremmest bedre adgang til markederne i både EU og USA.
