Der er splittelse i Gaddafi-familien. Saif Al-Islam, en søn til den libyske diktator, lovede i dag det libyske folk at fortsætte kampene til det allersidste. Al-Saadi, en anden søn, forhandlede sin overgivelse med oprørerne.
»Jeg taler til jer fra en af Tripolis forstæder«, sagde førstnævnte, ifølge Reuters, på den lydoptagelse, der blev sendt på tv-stationen Al-Ray.




























