Sædvanligvis er flodkrokodiller nogle store bæster.
Men den, der nu er indfanget på det sydlige Filippinerne, slår ligegodt alle rekorder. Dyret er 6,4 meter langt, vejer 1.075 kilo og menes at være et af de største eksemplarer af arten, der nogen sinde er fundet.
Indbyggere fra landsbyen Bunawan gik i midten af august i gang med at lede efter dyret efter et krokodilleangreb på en lokal beboer. Offeret, en fisker, forsvandt i juli.
Ugelang jagt gav pote
Det lykkedes ifølge lokale medier flere dusin mænd at finde frem til kæmpekrokodillen i weekenden. To gange lykkedes det krokodillen at flå sig fri, men til sidst var den så svinebundet, at jægerne kunne tage den med sig.
Fuld mand tager ridetur på krokodilleOg de blev noget imponerede over størrelsen.
Lederen af det filippinske miljøministeriums parkstyrelse, Josefina de Leon, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at dyret efter alt at dømme er den største krokodille, der nogensinde er fanget i live.
»Ud fra de eksisterende optegnelser, så var den største, der hidtil er fanget, 5,48 meter lang«, forklarer han.
Planen er, at krokodillen nu skal sættes ud i en dyrepark i området.
fortsæt med at læse




























