I nat blev et af de største symboler på kampen mod dødsstraf henrettet i Georgia i USA, efter at han i mere end 20 år har forsøgt at overbevise retten om, at han er uskyld.
Mens tusinder protesterede på gaderne mod henrettelsen af Troy Davis, der er dømt for mordet på en politimand i 1989, mener menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, at hans død paradoksalt nok vil kunne styrke kampen mod dødsstraf.
»Troy Davis vil fortsat være et ikon, men på uretfærdige henrettelser. Han kan med sin død være med til at ændre hele diskussionen om dødsstraf. Og jeg tror, Troy Davis-sagen har sået et frø, der vil føre til forandringer over en 5-10 årig periode i USA«, siger Ole Hoff-Lund, der er pressechef og redaktør hos Amnesty International i Danmark.
Wake-up-call
Ole Hoff-Lund betegner den omstridte sag om Troy Davis som et wake up-call, fordi der hverken ligger fysiske beviser som fingeraftryk, mordvåben eller dna-spor bag:
»Det kan få den enkelte amerikaner til at sige til sig selv: ’Det kunne ligeså godt være mig, der stod i den her situation, hvor en række vidner pegede på mig som forbryder’«.
LÆS ARTIKEL
Troy Davis blev henrettet med dansk dødssprøjteHan peger på, at selv mange af de amerikanere, der ellers går ind for dødsstraf, ikke mener, at Troy Davis’ sag blev undersøgt til bunds.
»Der er jo 50 mennesker, der hvert år bliver henrettet i USA. Og over de seneste 30 år er 138 sluppet ud fra dødsgangen igen, ved hjælp af dna-teknologi. Her stod man med en sag, hvor der ikke var noget dna-spor overhovedet«
Repuplikaner praler af dødsstraf
Mens Ole Hoff-Lund vurderer, at Troy Davis-sagen vil få stor betydning for brugen af den kontroversielle strafform i fremtiden, er lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen mere skeptisk.
»Sådan en sag gør kraftigt indtryk på de amerikanere, der i forvejen er modstandere af dødsstraf. Men det gør ikke nødvendigvis indtryk i de stater, hvor der er massivt flertal for brug af dødsstraf«, siger han.
Og dem skal man tilsyneladende ikke undervurdere:
»Mange var ret chokerede, da de så den sidste debat forud for præsidentvalget, hvor den republikanske kandidat Rick Perry pralede med, hvor mange han havde henrettet i sin tid som guvernør. Og det blev der klappet af«, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.
Økonomien spiller ind
Sagen om Troy Davis har vakt opsigt i såvel USA som i resten af verden, ikke mindst fordi syv af de ni vidner i sagen enten har trukket deres forklaring tilbage eller ændret deres udsagn markant.
Hos Amnesty giver den massive folkelige opstand håb om, at flere stater vil afskaffe dødsstraffen.
»Over de sidste fire år har tre delstater afskaffet dødsstraf. Og Californien kunne godt være den næste i rækken«, vurderer Ole Hoff-Lund.
Imidlertid er det ikke kun folkeopstand og etiske aspekter, der har betydning i debatten omdødsstraf. Også de økonomiske konsekvenser spiller ind.
Avisen Los Angeles Times kunne tidligere i år berette, at dødsstraf i Californien hvert år koster 184 millioner dollar.
»I en situation, hvor USA er i en økonomisk krise, og dødsstraf koster milliarder, har det faktisk været fremført som argument fra flere delstater, at det var et sted, hvor man kunne spare. Det var en af grundene til, at man afskaffede det i New Mexico for to år siden«, siger Ole Hoff-Lund.
Delstater tager stiliing til dødsstraf
Amnesty-chefen mener samtidig, at den øgede fokus på dødsstraf vil kunne flytte beslutningen om den kontroversielle strafform fra statsniveau op på føderalt niveau.
»Normalt er det delstaterne, der selv afgør, om de vil have dødsstraf eller ej, men hvis Obama får en ny embedsperiode i 2012, er der øgede chancer for, at det kan komme op på højest politiske niveau«, siger han.
Niels Bjerre-Poulsen kan imidlertid ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre.
»Så er det kun, hvis et et flertal i Kongressen vil vedtage national lovgivning, der forbyder dødsstraffen, og det kan jeg simpelthen ikke forestille mig«, siger han.
fortsæt med at læse
