Edison Pena er blevet indlagt for alkohol- og stofmisbrug.
Han har ikke lavet andet i et år end at drikke.
Han har stivet sig af med sprut, selv når han har rejst verden rundt for at fortælle om sine 69 dage som indespærret i en sammenstyrtet chilensk mine i tv-shows.
Pena er en af de 33 mænd, der for præcist et år siden blev hevet op fra 700 meters dybde ved en redningsaktion, der blev fulgt verden over.
LÆS ARTIKEL 33 minearbejdere reddet op
De første 17 dage levede mændene i uvished i en mørk minegang uden lys, uden ret meget vand eller mad og uden at ane, hvad det ville ende med. De ventede i den varme og fugtige minegang på døden eller hjælpen, der måske aldrig ville komme.
Verden fulgte redningsaktion tæt
Alle troede, at de havde mistet livet, da adgangsgangen til San Jose-minen - en notorisk ustabil guld- og kobbermine i det nordlige Chile - kollapsede 5. august 2010.
Så skete det mirakel, der fangede verdens opmærksomhed: Et lille bor, der havde skabt et tyndt rør ned til en gang i 700 meters dybde kom op med et stykke papir hæftet på spidsen.
På sedlen stod en kortfattet besked: » Estamos bien en el refugio los 33« (De 33 af os i sikringsrummet er o.k., red.), stod der med rød maling.
Der var gået 17 dage. Men minearbejderne måtte vente længe i dybet, førend der blev boret en skakt, der var tilstrækkeligt stor til, at de kunne bjerges op til overfladen i en specialbygget kapsel. I alt kom de til at tilbringe 69 dage uden dagslys.
Minearbejdere kæmper for at klare sig
De kom op som en hel verdens helte. I dag er projektørerne rettet andre steder hen og 'De 33' kæmper med dæmonerne fra dybet: De er psykisk ramponerede af oplevelsen.
Adskillige af dem er sværmodige, lider af posttraumatisk stress og har vanskeligt ved at håndtere de følelser, opholdet i minegangen har efterladt i kroppen.
Ud over Edison Pena er et par stykker blevet indlagt, andre holder sig i gang takket være antidepressiv medicin og sovepiller.
En lokal velhaver gav hver af 'De 33' 80.000 kroner at klare sig for. Men de penge er ved at være brugt.
Reddede chilenske minearbejdere lever fra hånden til munden14 af mændene blev tilkendt førtidspension på 2.700 kroner om måneden, et beløb, der svarer til cirka halvdelen af, hvad de tjente som minearbejdere.
Fire af dem er fortsat i faget.
Tilbagevenden til minearbejde gav panikanfald
Jose Ojeda har også prøvet at vende tilbage til sit gamle arbejde. I februar tog han med en makker 300 meter ned i en mine. De fik et mekanisk problem med grejet og makkeren forlod kortvarigt Ojeda for at fikse maskineriet.
Så kom panikken. Han begyndte at svede. Det var en kold sved. Og så blev alt sort for Ojeda, der ikke aner, hvordan han kom ud af minen. Hans sind lukkede fuldstændigt ned.
FOTOS Sidste mand lukker og slukker
Kun en håndfuld har faste job. Andre klarer sig med forhåndenværende indtægter, såsom Victor Zamora og Dario Segova, der i dag lever som grønthandlere.
En enkelt klarer sig så nogenlunde. Mario Sepulveda ernærer sig ved at rejse rundt til virksomheder for at give medarbejderne peptalks. Da han blev spærret inde i dybet i San Joseminen var han skilt fra sin kone. De to har fundet sammen igen.
»De fik os til at føle os som helte. Men i sidste ende er vi endt med at sælge jordnødder. Det er ironisk, ikke sandt?«, siger Edison Pena ifølge New York Times.
