I juli 2008 udleverede den sydlibanesiske paramilitære bevægelse Hizbollah ligene af to bortførte israelske soldater og modtog til gengæld en række tilfangetagne eller dræbte Hizbollahkæmpere.
Mægleren bag den udveksling var Gerhard Conrad, en lidet kendt tysk efterretningsagent, der også gik under navnet ’Mr. Hizbollah’.
De to israelske soldater blev bortført ved grænsen til Libanon 12. juli 2006 og formentlig dræbt i forbindelse med Hizbollahs kommandoaktion. Samme dag reagerede Israel ved at udløse den anden Libanonkrig, der kom til at vare lidt over en måned.
En medvirkende årsag til krigsudbruddet var, at enheder fra Hamas, den islamiske bevægelse, der har herredømmet i Gaza, 25. juni 2006, altså nogle få uger tidligere, havde kidnappet en 19-årig israelsk soldat, Gilad Shalit, og dræbt to af hans kammerater tæt på grænsen til Gaza.
Journalist havde mere ret, end han anede
Det tragiske bytte mellem Israel og Hizbollah i 2008 blev malende beskrevet i en artikel i den engelske avis Telegraph.
Journalisten Harry de Quetteville fortalte, at Shalits far, Noam Shalit, sørgede over, at hans purunge søn ikke var med i udvekslingen:
»Noam Shalit må med andre ord bede til, at en mand som Gerhard Conrad griber ind«, lyder artiklens sidste ord.
Det var mere sandt, end den engelske journalist kunne vide for tre år siden. For siden 2009 har manden, der kaldes Gerhard Conrad, arbejdet på at befri Gilad Shalit fra hans ukendte fangehul i Gaza.
Det lykkedes i går. Shalit kom på fri fod, mens 1.027 palæstinensere, der har siddet i israelske fængsler, blev sendt retur til Gaza og Vestbredden.
LÆS OGSÅ Far til israelsk soldat: Det er den lykkeligste dag i mit liv
Conrads mission var fuldbragt.
En agent kan man altid låne
Men hvem er denne Gerhard Conrad, der åbenbart nyder tillid hos alle centrale parter i konflikterne mellem Israel og dets nabolande? Det spørgsmål er svært at besvare. I sagens natur er parterne ikke overdrevent meddelsomme.
Conrads lønseddel udstedes utvivlsomt af Forbundsefterretningstjenesten i Tyskland. Men ingen kan være fuldstændig sikker på, at der står ’Gerhard Conrad’ i adressefeltet.
Men i 2008 arbejdede han officielt for FN, da ingen af parterne forhandlede direkte med Hizbollah.
Det var kompliceret, fordi FN ikke råder over efterretningsagenter. Men låne en kan man altså godt.
I sagen om løsladelsen af Shalit hed Conrads chef Murad Muwafi. Han er chef for Egyptens efterretningstjeneste, og Tyskland overlader storsindet æren for udvekslingen til Egypten.
Stærkt afvigende beskrivelser
Aviser i Tyskland, Storbritannien og Israel giver afvigende beskrivelser af manden.
Flere journalister har mødt manden, der senest gik med overskæg, som det sig hør og bør i hans branche. Hans alder angives at være »midt i 40’erne«, men hans fødselsår skal på den anden side være 1954, så usikkerhedsmarginen er ret stor.
Han er op til 1,90 meter høj, han er uddannet i Heidelberg i orientalske sprog og skal ud over sit modersmål tale flydende arabisk, fransk og engelsk.
Han arbejdede fra 1998 til 2002 ved de tyske ambassader i Beirut og Damaskus. Hans hustru, hvis navn vi ikke kender, skal også have arbejdet her. Hun skal efter sigende også have bistået ham i hans mæglingsarbejde.
Conrad må have optjent mange bonuspoint på sine flyrejser. Alene i forbindelse med mæglingen i 2008 skal han ifølge officielle tyske oplysninger have fløjet 700.000 kilometer. Han hører ikke til dem, der taber tålmodigheden. En israelsk modpart citerer diplomaten og mægleren Conrad for disse ord:
»Jeg lider nederlag, lige til det lykkes«.
fortsæt med at læse
