Forbundsdagen i Berlin undskylder nu for, at en nynazistisk terrorcelle over en årrække kunne myrde ni indvandrere og en kvindelig politibetjent, uden at det tyske politi og efterretningsvæsen greb ind.
»Vi er flove over, at sikkerhedsmyndighederne i delstaterne og forbundsstaten hverken formåede at afsløre eller forhindre forbrydelserne«, siger det tyske parlaments formand, Norbert Lammert, der også forbereder en mindehøjtidelighed for ofrene.




























