Hvordan kan tre personer over en periode på mere end 13 år slippe af sted med at begå 10 mord, to bombeattentater og minimum 14 bankrøverier uden at blive fanget af politiet?
Det er spørgsmålet, som hele Tyskland stiller sig selv, efter at den højreekstremisk terrorcelle Nationalsocialistisk Undergrund i sidste uge blev afsløret.
DOKUMENTATION Her slog de tyske nazi-mordere til
Den første umiddelbare efterforskning viser, at naivitet, dårlig kommunikation og talrige fejl hos både politiet og efterretningstjenesten er svaret, skriver det nyhedsmagasinet Spiegel.
Manglede arrestordre
I januar 1998 gik terrorcellens tre medlemmer, Uwe Mundlos, Uwe Böhnhardt og Beate Z. under jorden, fordi en garage, hvor de gemte diverse remedier til at lave bomber af, blev afsløret.
I den forbindelse begik politiet sin første bommert.
Nazi-mordere var under jorden i 13 årOvervågninger og interview med folk i området havde tippet dem om at der foregik ulovligheder i trioens garage.
Alligevel mødte de ved ransagningen kun op med en ransagningskendelse og ikke en arrestordre. Det gav Mundlos, Böhnhardt og Beate Z. muligheden for at stikke af.
Milde anklager
I tilgift undlod den offentlig anklager efterfølgende at undersøge ekstremisterne for dannelse af en terrorcelle, hvilket ville have tvunget politiet til at jagte dem i hele det efterfølgende årti også.
I stedet blev de anklaget for at forberede bombeattentater. Det er forbrydelser, der i Tyskland bliver forældet efter bare fem år.
Uopklarede sager genåbnes efter afsløring af nazidrabDe set i bakspejlet milde beskyldninger er især bemærkelsesværdige, fordi lokalavisen Thüringische Landeszeitung kort tid efter i maj 1998 citerede anonyme kilder i den del af efterretningstjenesten, der overvåger indre tyske forhold, BfV, for at sige, at Mundlos, Böhnhardt og Beate Z.'s forsvinden var »en indikation på en udvikling af en ny landsdækkende nynazistisk terrortrussel«.
De anonyme kilder har angiveligt været så troværdige, at BfV trykte artiklen, hvor de optrådte i sit interne nyhedsbrev.
Medhjælper fik lov at slippe
De efterforskningsmæssige fejltrin fortsatte i efteråret 1999.
En person ved navn Holger G., der i dag er anholdt for at have hjulpet trioen med blandt andet kørekort og pas, var allerede på dette tidspunkt i myndighederne søgelys.
Han havde blandt andet været en del af det samme højreorienterede miljø i Jena i delstaten Thüringen, som Mundlos, Böhnhardt og Beate Z..
Holger G. blev derfor jævnligt overvåget - også da han flyttede fra Jena til Hannover i delstaten Niedersachsen. Mistanken gik på, at de tre eftersøgte ville kontakte ham.
En alvorlig fejl
Agenter observerede i den forbindelse, at Holger G. foretog flere opkald fra mønttelefoner til trods for, at han havde en mobiltelefon. Alligevel stoppede overvågningen af ham efter tre dage.
Det blev konkluderet, at han blot var tilhænger af Socialnationalistisk Undergrunds foretagende - ikke en aktiv medhjælper.
Vurderingen var en alvorlig fejl, indrømmede lederen af BfV's lokalafdeling i Niedersachsen i sidste uge.
I 2005 tabte efterretningstjenesten sporet a Holger G., og i 2009 blev hans profil slettet fra Tysklands nationale efterretningsdatabase.
Fanget på foto
Det, der måske kan betegnes som den største brøler, begik agenter i Thüringen i 2000. BfV's lokalafdeling i delstaten havde på grund af sin ringe succes med jagten på terrortrioen anmodet sine kollegaer i Sachsen om hjælp.
Kort tid efter gav det pote, da et overvågningskamera fangede en person, der ifølge et notat fra en BfV-sagsmappe, som Spiegel har set, »sandsynligvis« er Uwe Böhnhardt, i byen Chemnitz.
Flove tyske politikere undskylder nazidrabAlligevel reagerede agenterne i Thüringen af uforklarlige årsager ikke.
Efter at disse oplysninger er kommet frem, er der ifølge Spiegel mange i den tyske offentlighed, som har udpeget BfV som hovedårsagen til, at Nationalsocialistisk Undergrund kunne blive ved med at operere i mere end et årti.
Og selv om de langt fra er de eneste, som har fejlet, så viser måden, som efterretningstjenesten opererede med på daværende tidspunkt, at der var nogle helt grundlæggende ting, som ikke fungerede.
Kritisabel ledelse
I årene fra 1994 til 2000, da Mundlos, Böhnhardt og Beate Z. dannede Nationalsocialistisk Undergrund, hed chefen Helmut Roewer.
Han var stor tilhænger af at bruge officielle og uofficielle meddelere i det højreekstremistiske miljø for på den måde at holde sig orienteret. Derfor brugte han hundredtusinder af D-mark på det.
Thüringen var under Roewers ledelse den delstat, der havde allerflest meddelere på højrefløjen. Alligevel bidrog ingen med brugbare oplysninger om trioen.
Nynazister tilstod mord på dvdDer var en masse rygter, men intet håndfast. Eksempelvis viser en efterretningsrapport, at en af vennerne til de tre, André K., skulle have arrangeret en rejse til Sydafrika for dem, men der er intet bevis på, at de rent faktisk tog af sted.
Afskediget i 2000
Det ringe udbytte til trods gik Roewer ifølge en kilde fra en særlig kommission, som Forbundsdagens kontor for strafferetlig efterforskning havde nedsat til at bekæmpe den stigende vold på den yderste højrefløj, langt for at beskytte sine meddelere.
Angiveligt har han således fortalt kommissionen, at de forbrydelser, der blev begået af højreorienterede i Thüringen ikke udgjorde noget nævneværdigt problem.
Aviser tordner mod politikere efter afsløring af nynazistiske seriemordereRoewer, der blev fyret i 2000, har nægtet disse påstande, men skal nu alligevel undersøges af en uafhængig kommission under ledelse af en tidligere højesteretspræsident, Gerhard Schäfer.
Tæt på
Til trods for BfV's mange fejltrin afslører et internt dokument fra den statslige efterretningstjeneste fra 2001, som Spiegel har fået aktindsigt i, at dens agenter rent faktisk i flere tilfælde var tæt på trioen.
Blandt andet oplyste en meddeler, at en Ralf W., som Mundlos, Böhnhardt og Beate Z. kendte fra miljøet i Jena, havde fortalt ham, at de tre kun ganske sjældent havde kontakt med deres familie.
LÆS OGSÅ Tyske nazi-drab kan stoppe spionage
Det betød, at både Ralf W. og familien havde været i forbindelse med dem, og derfor måske kunne lede efterretningstjenesten på sporet af dem. Men sporet blev ikke fulgt.
Som prikken over i'et kom det allerede i sidste uge frem, at der angiveligt har været en agent fra den nationale efterretningstjeneste til stede ved et af de mordene, som gruppen har begået.
Om det var en tilfældighed eller ej, vides ikke.
fortsæt med at læse






























