Abdel Ali arbejder i en skoforretning mindre end en kilometers gang fra Tahrirpladsen.
Gennem mere end fem dage har der fundet protester sted på pladsen, og i sidegaderne har der raset blodige kampe mellem politi og demonstranter. Abdel Ali har ikke selv turdet nærme sig pladsen, og han har ikke talt med demonstranterne.
Alligevel ved han udmærket, hvem de er.
LÆS OGSÅ Egyptens demonstranter: I dag er vores sidste chance
»Det er folk, som arbejder for fremmede magter. De vil skabe kaos i Egypten«, siger han bestemt.
»Se omkring dig. Alle folk har et arbejde at passe og en familie, som skal forsørges. Ingen almindelige egyptere kan bare forlade deres job eller studier og være på den plads i så mange dage igen og igen. De bliver betalt udefra«, fortsætter han.
Tahrirpladsen er en verden for sig
Abdel Ali står ikke ene med sine betragtninger i et Egypten, hvor holdninger til de dramatiske begivenheder kan være meget delte.
Som under revolutionen i vinter og de mange demonstrationer, der er fulgt efter, fremstår Tahrirpladsen som en verden for sig selv.
Går man blot nogle gader væk, træder en anden virkelighed frem. Her går livet videre som altid.
Politiken.dk i Kairo: Mens Tahrirpladsen laver revolution, går den egyptiske hverdag videreMillioner af egyptere knokler for at få brød på bordet, og de mærker konsekvenserne af den skrantende økonomi og den øgede kriminalitet, der er fulgt med revolutionen.
For mange af dem gør militærledelsens formaninger om nødvendigheden af stabilitet mere indtryk end demonstranternes anmodninger om større forandringer nu og her.
»Hvordan vover de at angribe politiet, som skal sørge for, at det er sikkert at gå i gaderne. Vi har hårdt brug for stabilitet, så vi kan leve et normalt liv«, siger Hassan, en butiksejer.
»Egypten er ikke lig Tahrirpladsen«
Meningsmålinger bekræfter, at egypternes største bekymringer er netop økonomi og kriminalitet, og de viser også, at størstedelen af befolkningen har tillid til hærledelsen.
De ledende generaler er fuldt ud bevidste om, at demonstranterne på Tahrirpladsen ikke har hele befolkningen med sig.
»Egypten er ikke lig Tahrirpladsen. Folkene på Tahrir repræsenterer ikke alle egyptere«, sagde general Mokhtar al-Molla i går, da militæret på et pressemøde bekræftede, at parlamentsvalget vil finde sted på mandag som planlagt.
»Vi må nu fokusere på det bedste for vores land og ikke forstyrre trafikken«, sagde han også, sikkert henvendt til de mange bilister, som bliver fanget i endnu større trafikpropper end normalt.
Statslig propaganda
Mange aktivister anser den svingende opbakning som et resultat af de statslige mediers dækning. Eftersom de dramatiske begivenheder er noget, de fleste egyptere oplever på tv, får fjernbetjeningerne afgørende betydning for folkestemningen.
På statsligt tv forlyder det fra såvel hærledelsen og andre officielle kilder som fra studieværterne og deres gæster, at ondsindede fremmede magter er på spil i Egypten og er årsagen til volden.
De hævder også igen og igen, at demonstrationerne er skyld i de økonomiske problemer, og de påstår ofte, at det er demonstranterne, som angriber politiet, og ikke omvendt.
På private kanaler og panarabiske nyhedskanaler derimod får demonstranterne mere taletid og kan eksempelvis forklare, at de mange demonstrerende holder sig i live på pladsen takket være store mængder af donationer fra egyptere, som sympatiserer med dem, men ikke selv kan være til stede.
Brug for en ny regering
Det billede, som mange støtter af militæret tegner af Tahrirpladsen som en ø omgivet af folkelig modstand, er dog langtfra retvisende.
Meningsmålinger viser nemlig også, at langt størstedelen af egypterne ønsker, at det nye Egypten skal bygge på en civil stat, og de viser, at få ville støtte en general som præsident.
En længere snak med butiksejerne nær Tahrirpladsen viser da også, at deres synspunkter ikke er så langt fra de demonstranter, som de skælder ud på.
»Essam Sharaf var ikke andet end en sekretær for militæret«, siger butiksejeren Hassan med henvisning til den nyligt aftrådte ministerpræsident, som militæret selv havde udpeget.
»Vi har brug for en ny regering med reelle magtbeføjelser«, siger Hassan og lyder dermed pludselig som et ekko af demonstranterne en kilometer væk.
De vil forblive på pladsen, selv mens parlamentsvalget finder sted for at fastholde presset på militæret. Deres mål er, at generalerne skal overlade styringen af landet til civile kræfter i stedet for at beholde præsidentens beføjelser i mindst et halvt år endnu.
»Det er godt, at valget ikke bliver udskudt. Men valget er ikke et alternativ til protester, sådan som generalerne siger. Vi kan godt stemme ved valget og samtidig demonstrere imod, at militæret ikke vil lade civile kræfter styre landet, indtil vi har et nyt legitimt styre på plads«, siger Nidal Mohamed, en ingeniør, som er med til at koordinere forsyningerne til Tahrir.
Gammel premierminister i stilling
Noget tyder dog på, at militæret er ved at give efter for kravet om mere civil styring.
I går aftes forlød det ifølge den statslige egyptiske avis Al-Ahram, at militærrådet har givet den tidligere premierminister Kamal Ganzouri til opgave at danne en ny overgangsregering.
En opgave, den 78-årige Ganzouri ifølge avisen skulle have accepteret. Kamal Ganzouri opnåede under sin tid som premierminister fra 1996 til 1999 en vis popularitet, og han betragtes desuden som en minister, der ikke er plettet af korruption.
KRONIK Bag den ene diktator stod bare en anden
Men hans fortid under Mubarak kan være en torn i øjet på de demonstranter, der kræver, at Egypten bryder fuldstændig med den æra.
Mens dagen i går forløb forholdsvis fredeligt, forventes Tahrirpladsen i dag igen at blive fyldt til bristepunktet efter fredagsbønnen.
fortsæt med at læse
