En amerikansk statsborger er idømt fængsel for at have fornærmet monarkiet i Thailand. USA kritiserer dommen, og mener manden, der er født i Thailand, slet ikke skulle være straffet.
Joe Wichai Commart Gordon blev i lænker ført ind i retssalen, som dømte ham til fem års fængsel. Straffen blev halveret til 30 måneders fængsel, da han erklærede sig skyldig i at have offentliggjort en i Thailand forbudt biografi om kong Bhumipol på Internettet, mens han var i USA.



























