International domstol: Mordet på Gaddafi kan være en forbrydelse

Fanget. En blodig Moamar Gaddafi blev taget tilfange, efter at han havde forsøgt at skjule sig i et rør i nærheden af byen Sirte.
Fanget. En blodig Moamar Gaddafi blev taget tilfange, efter at han havde forsøgt at skjule sig i et rør i nærheden af byen Sirte.
Lyt til artiklen

Drabet på den libyske diktator Moamar Gaddafi kan være en krigsforbrydelse, siger Luis Moreno Ocampo, anklager ved den internationale krigsforbryderdomstol ICC.

Gaddafi blev fanget og dræbt den 23. oktober under mudrede omstændigheder, og Moreno Ocampo siger, at domstolen »er bekymret i forhold til« om landets overgangsregering vil efterforske alle forbrydelser under opstanden i Libyen.

»Moamar Gaddafis død er et af de spørgsmål, som skal afklares - hvad der skete - fordi der er alvorlig mistanke om, at det var en krigsforbrydelse«, siger Moreno Ocampo.

Undersøgelsesdomstol tager til Libyen

En undersøgelseskommissionen under FN skal til Libyen for at undersøge hændelserne under opstanden. Moreno Ocampo siger, at han vil tale med medlemmer af Sikkerhedsrådet om, hvorvidt de har beviser i forhold til Gaddafis død.

»Vi arbejder meget tæt sammen med den libyske regering, som er nødt til at håndtere en meget kompleks situation«, siger han.

Gaddafis søn stilles for retten i Libyen

Ifølge ICC-anklageren har den libyske regering fået indtil den 10. januar til at fortælle, om den vil udlevere Gaddafis søn Saif al-Islam, som blev fanget i sidste måned. Libyen har sagt, at det vil gennemføre en retssag mod al-Islam på libysk jord.

FACEBOOK

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her