Den kinesiske forfatter, og siden sin unge dage kritiker af det kommunistiske styre, Chen Wei, er blevet dømt til at tilbringe de næste ni år i fængsel for undergravende aktiviteter.
Ifølge Chens advokat, Zheng Jianwei, var der tale om en lynhurtig afgørelse ved domstolen i Suining i den sydvestlige provins Sichuan. Chen Wei blev fundet skyldig i at »opildne til undergravende virksomhed mod statsmagten«.




























