Spørgelystne vælgere afgør slaget i Iowa

Spørgelyst. Rick Santorum har kørt rundt i sin firhjulstrækker og besøgt samtlige 99 kommuner i Iowa for at møde vælgerne inden valget i dag.
Spørgelyst. Rick Santorum har kørt rundt i sin firhjulstrækker og besøgt samtlige 99 kommuner i Iowa for at møde vælgerne inden valget i dag.
Lyt til artiklen

Hvis der blev uddelt priser til vælgere, som tager demokratiet alvorligt, ville Lynn Rodgers være blandt de nominerede. Siden august har hun brugt stort set al sin tid på at vurdere de republikanske politikere, der kæmper om retten til at udfordre Barack Obama i november. Hun har mødt de fleste af dem flere gange. »De skal se mig i øjnene og svare på mine spørgsmål, ellers får de ikke min stemme«, siger den 47-årige kvinde. Anbefalingstale Først var hun begejstret for Tea Party-bevægelsens kandidat, Michelle Bachmann, men da hun opdagede, at Bachmann besvarede alle spørgsmål med de samme indstuderede sætninger, begyndte hun at kigge på de andre kandidater. »Da Rick Perry dukkede op, overvejede jeg ham, men jeg bryder mig ikke om ham. Så talte jeg med Herman Cain, men jeg sagde det til ham, som det er: Vi har brug for en med erfaring denne gang, så han burde gå efter en plads i Senatet i stedet«.

LÆS OGSÅ Guide: Her er Obamas udfordrere

Til sidst opdagede Lynn Rodgers en kandidat ved navn Rick Santorum.

»Han stod nederst på min liste. Da jeg ikke anede, hvem jeg skulle stemme på, gik jeg til et valgmøde med ham, så ham i øjnene og spurgte, hvorfor jeg skulle stemme på ham«.

Svaret må have været overbevisende, for når Lynn Rodgers i aften går til valg på det lokale gymnasium i forstaden Boon uden for Des Moines, er det hende, der skal holde en anbefalingstale for Rick Santorum.

Ingen matematisk betydning
Lynn Rodgers er forklaringen på, hvorfor hele USA’s opmærksomhed i dag er rettet mod den lille og ellers temmelig ubetydelige stat i midtvesten. Med blot tre millioner indbyggere – og en forventet valgdeltagelse i aften på færre end 150.000 mennesker – har Iowa matematisk set ingen som helst betydning.

Men siden midt i 1970’erne har staten påtaget sig rollen som det første filter, præsidentkandidater fra begge partier skal igennem. Det sker ved de såkaldte caucus-møder, hvor vælgerne fysisk skal møde op og høre på en kort anbefaling for hver enkelt kandidat.

I månederne op til valget kører kandidaterne staten tynd for at møde vælgerne ansigt til ansigt. Personlige anbefalinger er en afgørende forudsætning for at klare sig godt i Iowa. Lynn Rodgers og hendes favoritkandidat, Rick Santorum, er beviset på det: Mens kandidater som Mitt Romney og Rick Perry begge har købt tv-reklamer for millioner af dollar og fået enorm opmærksomhed i de nationale medier, har Rick Santorum kørt rundt i sin firhjulstrækker med lad og besøgt samtlige statens 99 kommuner for at møde vælgerne ansigt til ansigt. Ingen skeletter i skabet Og den indsats ser i sidste øjeblik ud til at give bonus: Efter at have rodet rundt i bunden af målingerne i et halvt år er Rick Santorum pludselig strøget til tops som den måske mest alvorlige udfordrer for favoritten, Mitt Romney. Hvis vælgerne i Iowa bekræfter tendensen i aften, kan det have samme effekt for Santorum, som det havde for den ukendte politiker Jimmy Carter, da han vandt afstemningen i Iowa i 1976 – han endte med at vinde nomineringen og senere præsidentposten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her