Truende italiensk regeringschef krævede og fik Merkels respekt

advarende. Mario Monti advarer tyskerne mod social uro i Italien og protest mod Europa og Tyskland, hvis italienerne ikke snart kan mærke noget til gengæld for besparelserne - for eksempel lån til en billigere rente.
advarende. Mario Monti advarer tyskerne mod social uro i Italien og protest mod Europa og Tyskland, hvis italienerne ikke snart kan mærke noget til gengæld for besparelserne - for eksempel lån til en billigere rente.
Lyt til artiklen

Efter en lang periode, hvor Tyskland har domineret og i nogen grad dikteret i eurozonen, var det onsdag Italiens premierminister, Mario Monti, der satte den tyske forbundskansler på plads og fik hende til at erklære ham sin uforbeholdne respekt.

Merkels møde med Monti i Berlin varede betydeligt længere end planlagt. Og efter mødet lagde Merkel på et fælles pressemøde ud med en sjælden ros af Italien og Montis spareplaner.

»Hvad angår hastigheden og indholdet af indgrebene så tror jeg, de vil styrke Italien og forbedre landets økonomiske udsigter. Vi har med stor respekt set, hvor hurtigt det er blevet gennemført«, sagde Merkel.

Monti advarer om uroligheder

Inden mødet havde Monti i en meget direkte appel i den tyske avis Die Welt netop gjort det klart, at han og Italien ikke kan tåle mere skældud. Han advarede direkte om uroligheder i Italien, hvis ikke tonen ændrer sig.

»Problemet er, at vi trods store ofre ikke har fået noget retur fra EU, for eksempel en lavere rente. Jeg er ked af at sige det, men vores reformer har ikke fået den anerkendelse og ros i Europa, som de fortjener«, sagde Monti, der selv er tidligere EU-kommissær.

»Hvis ikke det italienske folk snart kan mærke konkrete resultater af besparelserne og reformerne, så vil vi opleve en protest mod Europa, mod Tyskland - der ses som anfører i EU's intolerance - og mod Den Europæiske Centralbank«, sagde Monti.

Højere skat skal redde Italien fra fallit

Monti afløste sidste år forretningsmanden Silvio Berlusconi som regeringsleder efter en turbulent periode, hvor både EU-Kommissionen og flere EU-topmøder havde øget presset på Berlusconi for at gennemføre skrappe reformer.

Man må håbe, Monti får lidt mere respekt, end Berlusconi tilsyneladende fik fra 'Merkozy' i slutningen af sin periode. Nedenstående klip er en klassiker fra oktober, hvor Merkel og Sarkozy bliver spurgt om, hvordan de vil inddrage Berlusconi.

FACEBOOK

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her