Turister i Bangkok skal udvise stor forsigtighed, når de færdes i den thailandske hovedstads turistområder, advarer USA's ambassade i Thailand.
»Udenlandske terrorister kan på nuværende tidspunkt være på vej til at udføre angreb mod turistområder i Bangkok i den nærmeste fremtid«, skriver ambassaden i en meddelelse på sin hjemmeside.




























