Guide: Europagt på fem minutter

Hvad er europagten? Europagten – eller finanspagten – er en aftale mellem de 17 eurolande, som i de kommende måneder skal gøres til en bindende traktat. Pagten betyder, at de 17 eurolande skal indføre en ’gældsbremse’, der skal tvinge regeringer og parlamenter til ikke at bruge flere penge, end de samler ind i skat. Gældsbremsen er teknisk defineret ved, at det ’strukturelle underskud’ ikke må komme over 0,5 procent. Det giver mulighed for et underskud i dårlige tider, hvor skatteindtægterne er lavere og dagpengeudgifterne højere, hvis overskuddet er tilsvarende stort i gode tider. Gældsbremsen sætter også en grænse for, hvor mange penge politikerne kan bruge i gode tider med pæne overskud. Gældsbremsen skal skrives ind i landenes forfatning eller lignende, så et flertal ikke uden videre kan sætte den ud af kraft. Landene skal på forhånd beslutte sig for, hvilke skatter der skal sættes op, og/eller hvilke udgifter der skal skæres ned, hvis underskuddet bliver for stort. Stramningerne bliver automatisk sat i værk. Hvad betyder den for Danmark? Det spørgsmål er Justitsministeriets og Udenrigsministeriets eksperter, de såkaldte kronjurister, ved at undersøge. Meldingen fra EU lyder, at Danmark ikke er forpligtet til noget eller risikerer sanktioner. Skal vi have en folkeafstemning for at kunne sige ja til europagten? EU-kommissionens formand mener ikke, at det bliver nødvendigt, men i sidste ende afhænger det af juristernes vurdering. Hvis de når frem til, at Danmark overdrager suverænitet, eller at pagten strider mod euroforbeholdet, skal der udskrives en folkeafstemning. Hvad kan der ske, hvis vi ikke siger ja til europagten? Modstanderne fremhæver, at vi vil få større frihed til at føre en selvstændig økonomisk politik. Tilhængerne frygter, at investorerne – som skal låne staten penge – bliver usikre på, om pengene kommer igen. Den usikkerhed fører til højere renter på statsgælden, og dermed færre penge til velfærd eller skattelettelser. Hvad betyder europagten i forhold til regeringens kickstart-planer? Også det er et omstridt spørgsmål. Regeringen fremhæver, at den nuværende kickstart overholder EU’s regler. Men modstanderne frygter, at det i fremtiden kan blive umuligt at standse en økonomisk nedtur ved at pumpe tilstrækkeligt mange penge ud i økonomien. Hvorfor er de røde skeptiske over for europagten, mens de blå er positive? Budskabet om at sætte tæring efter næring er traditionel borgerlig politik, men det er langtfra alle røde, der er skeptiske. Helt ud til Enhedslisten er der enighed om, at offentlige underskud er en uskik. Røde kritikere peger dels på, at gældsbremsen kan være for ufleksibel, så vi kan komme til at mangle redskaber til at imødegå en ny krise, dels på, at besparelserne ikke kan stå alene. Der er bl.a. forslag om mere solidaritet, så de rige hæfter for de gældsplagede lande for at få renterne ned.