Russerne vil ned til Jordens koldeste hemmelighed

Dybt inde i hjertet af Antarktis, hvor middeltemperaturen er minus 55 grader, og ingen større dyr kan overleve, ligger Vostok-søen. Søen, som er på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen og visse steder op til 800 meter dyb, kaldes af forskerne en af jordklodens allersidste hemmeligheder. Søen, der blev opdaget med is-radar i 1970'erne, ligger gemt under næsten 4 kilometer is, og det har den muligvis gjort i helt op imod 30 millioner år. Derfor får forskerne svedeture bare ved tanken om, hvad der kan gemme sig nede i det dybe blæksorte vand, som har passet sig selv i millioner af år uden den mindste påvirkning fra hverken lys eller ilt udefra. Mangler 130 meter Russiske, amerikanske og franske forskere har allerede boret 3.623 meter ned i isen, men stoppede i slutningen af 1990'erne omkring 130 meter fra søens overflade, fordi man frygtede at komme til at forurene søens unikke vand. Men nu har russiske forskere proklameret, at de vil fravriste Jorden sin iskolde hemmelighed og bore helt igennem de sidste 130 meter is og ned til søvandet for at tage prøver. »Vi har efterset vores boreudstyr i år og inspiceret borebrønden, så nu er vi klar til at fortsætte boringerne«, siger den russiske chefforsker Valeri Lukin til det russiske nyhedsbureau Novosti. Til bunds i 2007 Ifølge chefforskeren vil man bore de første 50 meter dybere ned i isen i sæsonen 2005-2006. Dermed vil der være lidt under 100 meter tilbage, før russerne ifølge beregningerne når Vostok-søens overflade. Det håber Valeri Lukin at nå i 2007. »Så vil vi for første gang kunne finde ud af, hvad der eksisterede for millioner af år siden under helt andre evolutionære forhold og uden den mindste kontakt med nutidens atmosfære«, siger Lukin. Men langtfra alle forskere er begejstrede over russernes udmelding. Særligt de amerikanske forskere, der oprindeligt arbejdede sammen med russerne om at bore de første 3.623 meter ned i isen, er bekymrede. De frygter, at russernes boreværktøj vil forurene søen med moderne mikrober. Dansk mistro Ifølge Valeri Lukin har han og hans forskerteam udviklet helt nyt boreudstyr, der kan trænge ned til søen uden at forurene den. Men det er noget nær umuligt, mener professor Dorte Dahl-Jensen fra Afdelingen for Geofysik på Københavns Universitet: »Jeg tror ikke på, at de har en boremetode, der er sikker nok, for det kan man slet ikke«, siger Dorte Dahl-Jensen. Hun har i næsten ti år været leder af et stort internationalt boreprojekt på Grønland, hvor forskerne blandt andet har fundet bittesmå rester af piletræ, der har vokset på Grønland for omkring 2,5 millioner år siden. 70 søer under isen Så sent som sidste vinter var hun selv med ved et internationalt projekt på Antarktis, hvor forskerne borede ned til is, der var omkring 900.000 år gammel. »Men dengang stoppede vi 5 meter over bunden for ikke at skabe kontakt med smeltevandet«, siger Dorte Dahl-Jensen. Hun understreger, at der i det tilfælde ikke engang var tale om en sø, men blot om smeltevand. »Men man ved jo ikke, om det smeltevand måske har forbindelse til en af de over 70 søer, vi ved, der ligger under isen på Antarktis«, siger hun. Men på trods af sin skepsis over for russernes nye revolutionerende boreteknik kan den danske professor dog ikke skjule sin begejstring ved tanken om, hvad der kan gemme sig i den hemmelighedsfulde Vostok-sø. Økosystem »Det er fantastisk spændende. Det store spørgsmål er jo, hvad der var på Antarktis, før den blev dækket af is, og hvad ligger der i søen nu. Og så er der de lidt mere fantasifulde ideer om, at der måske stadig er liv dernede i nogle helt specielle økosystemer, fordi søen har været lukket af fra alt andet i måske 30 millioner år«, siger Dorte Dahl-Jensen. Ifølge Antarktis-aftalen fra 1961 har ingen lande suverænitet over Antarktis-området, og området er derfor åbent for al forskning. Til gengæld skal forskerne overholde en stor mænge miljøregler. Russerne har endnu ikke afleveret den endelige miljøevalueringsrapport, men når den kommer, forventes det, at internationale forskere vil udtrykke deres skepsis over for russernes planer.