Breivik tvinges til ny mentalundersøgelse

Terrorsag. Anders Behring Breivik var forleden i retten, hvor hans varetægtsfængsling blev forlænget.
Terrorsag. Anders Behring Breivik var forleden i retten, hvor hans varetægtsfængsling blev forlænget.
Lyt til artiklen

Retten i Oslo har besluttet, at den terrorsigtede 32-årige Anders Behring Breivik skal tvangsundersøges i op til fire uger i Ila Fængsel, hvor han har siddet varetægtsfængslet størstedelen af den tid, der er gået siden terrorangrebene i Oslo og på øen Utøya 22. juli.

Dommer Wenche Elizabeth Arntzen skriver i kendelsen, at det ikke kan betragtes som et uforholdsmæssigt indgreb, at Breivik underkastes en tvungen mentalundersøgelse af to nye sagkyndige i sagen.

Observationen skal finde sted i Ila Fængsel, selv om retspsykiaterne gerne havde set, at det var foregået på den regionale sikkerhedsafdeling på Dikemark Sygehus.

Politiet satte foden i døren

Politiet mener imidlertid, at sikkerheden på sygehuset ikke er tilstrækkelig god nok.

LÆS

Breivik ville flygte i fly til Serbien

Det vil heller ikke være muligt at gennemføre rimelige sikkerhedsforbedringer i rimelig tid inden retssagen.

»I tråd med de nye sagkyndiges vurderinger lægger retten til grund, at en undersøgelse på Ila forventes at give værdifuld information, som vanskeligt kan opnås på anden måde og derfor må anses for at være nødvendig«, fremgår det af rettens kendelse.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her